Denne side er SDU Mediacamps e-avis.

Mediacamp Cup 2025 har fornøjelsen af at byde fem dygtige gymnasieklasser velkommen: 2.q Borupgaard Gymnasium,  2.x Gefion Gymnasium, 2.e Nordfyns Gymnasium, 2.i Nærum Gymnasium og 2.f  Odense Katedralskole.

Følg eleverne under deres 3-dages ophold på SDU Medietorvet i januar 2025: facebook.com/SDUMediacamp.

OPGAVEN:
Emnet er valg. Hver klasse bestemmer selv, hvordan årets emne skal dækkes journalistisk, men følgende elementer skal udarbejdes og uploades til mediacamp.sdu.dk senest fredag kl. 12.00.

Hver klasse inddeler sig i redaktioner i forhold til de journalistiske produkter, der skal udarbejdes:

  • En nyhed
    Skrift: Max 3.000 tegn inkl. mellemrum eller lyd: Max 0.50 min eller video: Max 2.00 min 
  • En leder
    Skrift: Max 2.800 tegn inkl. mellemrum. Dette format egner sig bedst til skrift 
  • En analyse
    Skrift: Max 6.000 tegn inkl. mellemrum eller lyd: Max 2.00 eller video: Max 2.20 min 
  • Et portræt
    Skrift: Max 3.000 tegn inkl. mellemrum eller lyd: Max 1.30 eller video: Max 3.00 min

Byline tæller ikke med i antal tegn.

Publicering
De journalistiske produkter lægges på mediacamp.sdu.dk. Hvilke produkter, der produceres i hvilken form (skrift, lyd, video), bestemmer den enkelte redaktion selv. Projektets mediepartnere – Fyens Amts Avis, Fyens Stiftstidende, DR Fyn, TV2 Nyhederne og TV2 Fyn – kan anvende indholdet.

SoMe
Hver klasse skal oprette en Facebookside, som bruges som en slags logbog, der fortæller om arbejdsprocessen under Mediacamp 2025. Hver klasses opslag deles på facebook.com/SDUMediacamp.

Deadline og kåring
DEADLINE for publicering af indholdet på Mediacamps sidste dag: Fredag kl. 12.00
, hvorefter et dommerpanel vil afsløre, hvem der har udarbejdet de bedste produktioner. Kategorierne bliver vurderet efter klassiske journalistiske kriterier.

Der kåres vindere i følgende kategorier:

  • Bedste nyhed, leder, analyse og portræt (kåres af dommerpanel)
  • Bedste samlede klassepræstation, heri indgår også en vurdering af klassernes eksponering på sociale medier (kåres af dommerpanel i samråd med studenterredaktører).