Flere unge oplever at blive afvist i døren til barer og diskoteker. Nogle bliver valgt fra på grund af deres opførsel, men mange oplever også at blive afvist, fordi de har en anden hudfarve.
Mulligans Irish Pub, Roskilde, hvor Claes Svensson blev afvist en fredag aften. (Foto af: Mads Egelund)
Af Alexander Bülow, Emir Turan, Oskar Honoré, Samuel van Drunen og Sebastian Sieborg, 2.C, Himmelev Gymnasium
“Det undrer mig, at jeg bliver behandlet anderledes end mine venner. Jeg er jo lige så dansk som dem, jeg er bare mørk i huden”, siger den 18-årige gymnasieelev Claes Svensson, som er adopteret fra Etiopien og bosat i Roskilde.
Dette er blot ét eksempel på diskrimination i nattelivet. Omkring 11 procent af alle indvandrere og ca. 25 procent af efterkommere er i 2022 blevet nægtet adgang til steder, hvor andre måtte komme ind. Det siger tal ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets Integrationsbarometer.
Fredag aften var Claes Svensson taget i byen med sine venner for at feste. Desværre tog aftenen en drejning, da han i døren fik at vide, at han ikke kunne komme ind. Han skulle købe en flaske, hvis han ville ind med vennerne. Det nægtede han.
Behandlingen på baren kom også bag på ham, da han til dagligt ikke oplever forskelsbehandling på grund af hans hudfarve.
“Jeg er ikke vant til at blive set skævt på så det overrasker mig meget, ikke at kunne blive lukket ind”, fortæller Claes Svensson.
Han har tidligere ikke haft noget problem med indgang ved det nævnte sted. Claes går normalt i byen i enten Roskilde eller København. Han fortæller os at han kun selv har prøvet at blive afvist én gang, men at han flere gange har oplevet andre stå i samme situation som ham.
Forslag om Undercover-Agenter i København droppet
Kashif Ahmad, der sidder i borgerrepræsentationen for Radikale Venstre, kom med et lovforslag i august 2022 om at få undercover agenter i København i et forsøg på at formindske diskriminationen i nattelivet. Lovforslaget blev dog droppet, bl.a. fordi restaurationsbranchen ikke ville støtte lovforslaget. De mener i stedet, at det skal være en frivillig ordning.
Ligestillingsordfører for Socialdemokratiet, Trine Bramsen, synes ikke, at det er staten der har ansvaret for at stoppe diskriminationen. Hun mener, at det er de enkelte virksomheder som har ansvar for at skride til handling: “Det skal ikke være det offentlige, altså politiet der har indflydelse i disse sager, men mere civilorganisationer som tager fat.” siger Trine Bramsen.
Vi har forsøgt at få kontakt med Mulligans Irish Pub, hvor Claes Svensson blev afvist. De ønskede ikke at kommentere og henviste til deres hovedkontor. De er ikke vendt tilbage.