At overholde de presseetiske retningslinjer er en central del af det journalistiske arbejde. For, hvis disse regler brydes, kan Pressenævnet gribe ind. Dette var tilfældet for TV2-dokumentaren Den Sorte Svane.
Af: Almir Ljatifi, Ajla Tairi, Catrine Nielsen, Noah Egeberg Warnsholdt, Rasmus Friis Olsen, Vigga Grønlund og William Rabing Christensen, 2.Q, Borupgaard Gymnasium – d. 17. januar 2025
Mange danskere sad klistret til skærmen i foråret 2024, da dokumentaren “Den Sorte Svane” udkom. Dokumentaren belyser, hvordan advokater, rockere, erhvervsfolk og bandmedlemmer samarbejder om at lave økonomisk kriminalitet. Men har TV2’s metoder været etisk korrekte? Netop dét har vi på redaktionen valgt at kigge nærmere på.
Én af de omdiskuterede metoder er Amira Smajics arbejde som muldvarp for TV2. I dokumentaren er hun placeret på et kontor på Frederiksberg som fungerende jurist. Her mødes hun med sine klienter, og rådgiver dem ift. at begå svindel med statslige anliggender. Det hele er blevet optaget med skjulte kameraer, gemt bag stikkontakter. Her overtræder TV2 de presseetiske regler ved at offentliggøre optagelser, uden samtykke fra de medvirkende. Det er ifølge Pressenævnet et brud på de etiske presseregler.
Pressenævnet
Pressenævnet er et offentligt, uafhængigt nævn. Deres opgave er at sørge for, at journalisterne overholder retningslinjerne inden for journalistik. Hvis reglerne ikke bliver overholdt, kan Pressenævnet kræve, at det pågældende medie skal nævne pressenævnets kendelse og kritik offentligt.
Pressenævnet har en række presseetiske retningslinjer. Det indenbærer blandt andet:
- At man skal bringe korrekt information.
- Privatlivets fred må ikke krænkes.
- Offentliggørelse af skjulte optagelser må kun ske, hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse.
Den Sorte Svane har vakt stor opsigt i medierne, hvilket har medført, at Pressenævnet modtog adskillige klager. En af klagerne kritiserede TV2 for at have manipuleret med indholdet for at få en bestemt vinkling. For eksempel har dokumentaren gjort Amira til hovedperson og fremstillet hende som “et offer”, trods Amira både tidligere og under optagelserne var involveret i økonomisk kriminalitet.
Spørgsmålet er, om det er okay at tilsidesætte de presseetiske regler, når man skal have noget så alvorligt og vigtigt frem for offentligheden?
Spørger man redaktøren Ulrich Wolf fra Ballerup Bladet, er han ikke i tvivl om sin holdning til Den Sorte Svanes brud på de presseetiske regler.
- For at få det svar, er man nødt til at gå på kompromis med tingene. Det skal man jo, det er klart, fortæller Ulrich, der mener, at man som udgangspunkt skal holde sig til de presseetiske regler – medmindre undtagelsen er i offentligheden interesse.
Hvis journalisterne ikke overholder de presseetiske regler, kan det skabe mistillid til medierne. Et tredje eksempel på, at journalisterne fra Den Sorte Svane ikke overholder de presseetiske regler er, at Amiras klienter såsom Fasar ikke får sløret deres ansigter eller ændrer deres stemme. Dette har medført genkendelighed i det offentlige rum samt en retssag i oktober 2024 til nu. TV2 har altså ikke beskyttet deres kilder, men snarere udleveret dem.
TV2s eget sikkerhedsfirma har også klaget over dokumentaren. De mener, at firmaet er blevet fremstillet i sammenhæng med rockergrupperinger og et firma, der er sigtet i en hvidvaskning sag.
Amira har tidligere været en del af det kriminelle miljø, og hendes begrundelse for at deltage i dokumentaren er, at hun gerne vil ud af miljøet. Til sidst i dokumentaren viser det sig, at hun har lavet et dobbeltspil og dermed snydt TV2. Amira har både arbejdet for TV2 og samtidig fortsat med den kriminelle verden ved siden af.
Spørger man Mads Brügger, erkender han i et interview med Journalisten.dk, at der har været mange etiske overvejelser under produktionen. “Der er ingen nemme valg i forbindelse med Den Sorte Svane.”
Der er mange holdninger at tage fat om, når man snakker om de etiske regler, hvis man spørger os på redaktionen, mener vi at de valg, som der er blevet taget i dokumentaren, har været nødvendige. Dokumentaren informerer om bedrageri med statslige budgetter, der har konsekvenser for den danske befolkning. Vi mener altså, at man godt kan overtræde de etiske regler, hvis historiens betydning er gennemgående vigtig for det offentlige skue.
Brydningen af de etiske regler har været en nødvendighed for at få sandheden frem, har en faktuel vigtighed og ikke blot for at lave en dramatisk effekt på dokumentaren. Vi her på redaktionen kan konkludere, at TV2 har begået brud på de etiske regler. Dog kan det diskuteres, om nogle af de brud i virkeligheden er blevet brugt for at give dokumentarserien en dramatisk vinkling.
Spørgsmålet om, hvorvidt man må alt i jagten på sandheden, forbliver en udfordrende balancegang mellem etik og offentlighedens interesse. Den Sorte Svane har uden tvivl afsløret nogle alvorlige samfundsproblemer, men den har også sat spørgsmålstegn ved, hvor langt man kan gå uden at svække presseetikken og respekten for befolkningens rettigheder. Det er en påmindelse om, at sandheden ofte har en pris, og det er op til både medier og samfundet at afgøre, om den pris er værd at betale.