Hamza Sahin og Filip Mikolaj Artewicz 2z. Himmelev Gymnasium 16-01-2026
Siden udbredelsen af AI i Danmark har der været bekymringer om, hvordan det skal reguleres. I 2024 og 2025 er der vedtaget flere forordninger der skal sørge for databeskyttelse, transparens og beskyttelse mod deepfakes. Men sagen om, hvordan AI påvirker folks kognitive evner, mangler stadig at få nok opmærksomhed.
Mennesker er blevet mere afhængige af AI. Det gælder fra folks hverdagsproblemer til elevers skolegang.
”AI gør os alle dummere”
Den påstand har vi højst sandsynligt alle har hørt, men det er faktisk rigtigt.
Når vi bruger AI til alt fra en opskrift på en søndagsmiddag, til store skole- og arbejdsprojekter, så tænker vi ikke over, hvad det gør ved os.
AI er set som et værktøj, som kan bruges til noget godt, men det er også noget, som bliver udnyttet af elever. Det bliver f.eks. brugt til at finde direkte svar eller til at udføre et arbejde for brugeren. Og det er her, hvor problemet opstår.
Man lærer ikke selv og laver ikke sin egen research, men får i stedet svaret fra AI.
Undervisningsministeren Mattias Tesfaye har tidligere udtalt sig:
”Jeg er bange for dumme mennesker, ikke kloge maskiner”
Mattias’ bekymring i dette citat er berettiget. Siden AI begyndte at integrere sig i skolen og på arbejdspladserne, har eksperter advaret om det kognitive forfald, det kan medføre.
Sidste år udgav forskere fra MIT et studie, der ville undersøge AI’s effekt på hjernen og dens kognitive evner. 54 deltagere opdelt i tre grupper blev sat til at skrive essays. Første gruppe kunne benytte sig af AI, anden gruppe måtte bruge søgemaskiner, og den sidste gruppe havde ikke adgang til nogen hjælpeværktøjer. Fundene er overraskende, men også forventelige. Over flere skriveopgaver målte forskerne hjerneaktiviteten og kvaliteten af deltagernes tekster. Resultaterne var tydelige: jo mere ekstern hjælp deltagerne brugte, desto mindre var deres kognitive engagement. De, der skrev uden hjælpeværktøjer, viste den højeste hjerneaktivitet og det stærkeste ejerskab over deres tekster.
Nogle ville mene, at dette ikke er et alvorligt problem, og at AI stadig er for nyt til allerede at have haft mærkbare konsekvenser for menneskers kognitive evner og kritiske tænkning. Det har de ikke ret i, da man allerede inden for få år af AI blevet udgivet kan se svigt i folks kognitive og kritiske tanke-evner.
Derfor kan man komme frem til at brugen af AI kan være skadelig. På skoler og gymnasier bliver AI brugt som middel til at få et nemt svar og ikke som et værktøj til at researche og lære. Det skaber problemer, at elever ikke får den grundviden inden for de emner som de beskæftiger sig med. Det påvirker AI-brugerens kognitive evner, og det kalder efter en øget regulering af AI fra regeringens side. Hvornår vågner regeringen op?