Balancen mellem teknologi og faglighed udfordrer uddannelseslandskabet. Det kan være svært for både undervisere, læringsplatforme og elever at finde balancen.
Af Pernille Søgaard, Emma Christensen, Tilde Juul, Isabella Bonde, Sofie Basso og Sidse Lundgaard
Kunstig intelligens spiller en stor rolle i undervisningen, og bruges både af elever, lærere og virksomheder, der udvikler undervisningsplatforme. Kunstig intelligens kan hjælpe med alt fra korrektur og ideudvikling til planlægning af undervisning, men den medfører også nye udfordringer. Når elever i stigende grad kan få hjælp af kunstig intelligens, udfordres lærerens rolle som faglig vejleder. På trods af disse udfordringer bliver kunstigt intelligens også set som et positivt redskab, der støtter undervisningen.
Kunstig intelligens som støtte, ikke erstatning
For undervisningsforlag og digitale læringsplatforme er kunstig intelligens en integreret del af udviklingsarbejdet. Marcus Hemmingsen redaktør på Minlæring fortæller, at de arbejder aktivt med kunstig intelligens, især i udviklingen af undervisningsmaterialer. Her bruges kunstig intelligens blandt andet til korrektur, ideudvikling og til at finde relevante kilder. Ifølge virksomheden har kunstig intelligens gjort det muligt at arbejde hurtigere og mere effektivt, men den har også skabt usikkerhed blandt lærere på skolerne. Manglen på klare retningslinjer for brugen af kunstig intelligens på skoler gør det svært for både undervisere og elever at navigere i, hvad der er tilladt.
Hos en anden platform, Systime begyndte arbejdet med kunstig intelligens for omkring to og et halvt år siden. Ifølge forlagschef Birte Ravn Østergaard har fokusset dog ikke været på at erstatte undervisningen, men på at understøtte den. Blandt andet er kunstig intelligens blevet brugt til at forbedre oplæsningsfunktioner, så de fungerer bedre på dansk med dialekter og mere naturlig tale. Samtidig har forlaget bevidst valgt ikke at lancere en chatfunktion, hvor elever kan “chatte med lærebogen”. Ifølge Systime risikerer det at forstyrre den faglige proces og få eleverne til at springe centrale dele af læringsprocessen over.
Fordel eller ulempe?
Netop læringsprocessen er et centralt omdrejningspunkt i debatten om kunstig intelligens i skolen. Flere lærere oplever, at kunstig intelligens flytter fokus fra det at lære, til det at præstere. Lektor på Aalborg Handelsskole i Nordjylland, Ann Skytte som underviser i dansk og psykologi fortæller, at hun ikke selv bruger kunstig intelligens i sin undervisning, men at hun tydeligt mærker dens indflydelse. Hun er bekymret for, at eleverne i højere grad afleverer færdige produkter uden nødvendigvis at forstå, hvordan de er nået frem til det. Ifølge hende er undervisningen i fare for at blive mere output-fokuseret, mens den faglige fordybelse og problemløsning risikerer at blive nedprioriteret.
I Folkeskolen er billedet mere nuanceret. Folkeskolelærer på Hjallerup Skole i Nordjylland, Trine Hartmann underviser i dansk og bruger ofte kunstig intelligens som et praktisk redskab i en travl hverdag. Hun anvender blandt andet kunstig intelligens til at lave opgaver, skabeloner og feedback, men understreger, at hun altid forholder sig kritisk til det, kunstig intelligens producerer.
Hun peger samtidig på, at kunstig intelligens kan være en stor hjælp for ordblinde elever, som gennem digitale værktøjer kan blive mere selvhjulpne og opleve mindre frustration. Omvendt peger hun på, at visse elever bliver så afhængige af kunstig intelligens, at både kreativitet og selvstændig tænkning risikerer at blive svækket.
Eksamens system i udvikling
På de videregående uddannelser ses kunstig intelligens i højere grad som et uundgåeligt vilkår. Lektor i business hos UCN Aalborg, Frank Christensen, sammenligner kunstig intelligens med lommeregnerens indtog i matematikundervisningen. Nogle mellemregninger springes over, men forståelsen skal stadig være til stede. Han oplever, at studerende, der bruger kunstig intelligens til at forstå komplekst stof, kan løfte deres faglige niveau, mens dem der bruger kunstig intelligens uhensigtsmæssigt, ender med at sænke deres faglige niveau. Derfor forventer han, at eksamensformerne i fremtiden vil ændre sig, så fokusset bliver rettet mod de mundtlige prøver, så de studerende i højere grad bliver vurderet gennem dialog.
Ifølge professor i digitalisering ved Syddansk Universitet, Arjen Van Dalen befinder skolerne sig lige nu i en overgangsfase. På kort sigt vil der blive begået fejl, og nogle eksamensformer bliver formodentligt uegnede i en tid med kunstig intelligens. I fremtiden forventer han dog en mere differentieret tilgang, hvor kunstig intelligens bruges med en mere bevidst tankegang.
Elevens syn på kunstig intelligens
Det kan for elever være fristende, at få hjælp til opgaver i en travl hverdag. Rasmus Mortensen, gymnasieelev på Aalborg Handelsskole, fortæller, at den kunstige intelligens ofte bruges til inspiration og til at spare tid i en travl gymnasietid med mange afleveringer. Samtidig indrømmer han, at brugen af kunstig intelligens kan gøre at man i sidste ende snyder sig selv fagligt, men han mener dog at der er flere fordele end ulemper.
Kunstig intelligens har dermed allerede ændret undervisningen markant. Den udfordrer lærerens rolle, påvirker elevernes måde at lære på og tvinger skolen til at genoverveje ansvar og eksamensformer i fremtiden. Om kunstig intelligens i sidste ende styrker eller svækker undervisningen, afhænger ikke kun af teknologien, men af hvordan lærere, elever og samfundet vælger at bruge den. Spørgsmålet er derfor ikke, om kunstig intelligens skal have en plads i skolen, men hvordan den inkorporeres i undervisningen. Fremtidens skolegang afhænger af, om lærere og elever formår at bruge kunstig intelligens uden at miste det menneskelige i undervisningen. Vi kan altså ikke undgå kunstig intelligens, men det vil aldrig kunne erstatte menneskehjernen.