Brugen af kunstig intelligens vokser hurtigt i industrien, men erfaringer peger på, at teknologien ændrer jobindholdet snarere end at erstatte arbejdspladser.
Af: Frederik Verner Pedersen, Viktor Larsen og Oscar Koch Kjellander 2.z Himmelev Gymnasium
I november 2022 blev ChatGPT lanceret, og siden da er det gået stærkt. Kunstig intelligens er blevet en del af hverdagen på de danske arbejdspladser. Opgaver der førhen blev løst manuelt, kan nu effektiviseres ved hjælp af den kunstige intelligens, især inden for bogholderi, dataanalyse og medicinsk forskning. Denne udvikling har skabt debat om, hvorvidt kunstig intelligens er en god eller dårlig innovation, og hvordan det påvirker medarbejdernes arbejde. Nogle mener, at kunstig intelligens kommer til at overtage mange arbejdspladser.
Sylvester&co’s skriver på deres hjemmeside: AI (kunstig intelligens) står overfor at revolutionere den offentlige sektor i Danmark og kan koste op mod 90.000 medarbejdere i den offentlige sektor frem mod 2040. Mens andre mener, at det ikke kommer til at koste medarbejdere, men derimod blot effektiviserer deres arbejde.
Er kunstig intelligens et hjælpemiddel
Morten Rothmann arbejder med clinical delivery i Lundbeck medicinalfirma. Han mener, at det kun er en god ting, at kunstig intelligens bliver integreret i arbejdsopgaverne. Han siger også, at det i stedet for at koste arbejdspladser vil skabe flere arbejdspladser og optimere og spare tid og ressourcer.
Hos Lundbeck er man begyndt med integrationen af kunstig intelligens hos firmaet. I oktober 2025 lavede Lundbeck en aftale, så alle arbejderne får sit eget Open AI licens. Rothmann har udtalt: ”Jeg mener, at AI ikke kommer til at erstatte jobs, men effektivisere dem”.
Anders Pedersen arbejder med faktura og regnskaber hos LPOG-revision og fortæller, at han stadig oplever, at kunstig intelligens laver fejl ved aflæsning af faktura og bogføring, og at det i sidste ende er ham, der har ansvaret for de fejl, der bliver lavet. Kunstig intelligens bruges altså som en support, og er ikke en ansvarstager- eller beslutningstager. Derfor er kunstig intelligens heller ikke i en tilstand, hvor den kan overtage medarbejdernes arbejdsopgaver.
Det er også vigtigt for medarbejderne at holde sig opdateret. Rothmann og Pedersen siger begge ”det er vigtigt at følge med udviklingen for ikke at blive overhalet af konkurrenterne, der er bedre til at effektivisere arbejdsopgaverne”. Kunstig intelligens er dog stadig nyt, og laver fejl, så de skal forholde sig kritisk ved brugen af kunstig intelligens. I forlængelse af det udtaler Rothmann sig også om ”A- og B hold”, hvor dem i fremtiden, som ikke har viden om kunstig intelligens vil blive fravalgt.
Selvom mange frygter, at kunstig intelligens vil overtage deres arbejdsopgaver, er der ingen evidens til at understøtte den påstand.
Derfor bør man kigge mere mod at integrere kunstig intelligens som hjælp til arbejdsopgaver. Kunstig intelligens er langt fra i en færdigudviklet tilstand, og derfor burde man også se nysgerrigt på teknologien i stedet for at frygte den.
”Illustration skabt ved hjælp af ChatGPT”
Samtidig stiller denne udvikling større krav til medarbejdernes kompetencer, hvilket tyder på, at kunstig intelligens i højere grad bør mødes med nysgerrighed end frygt. I fremtiden kan evnen til både at forstå, anvende og forholde sig kritisk til kunstig intelligens blive en vigtig kompetence på arbejdsmarkedet. Udviklingen kræver omstilling hos både virksomheder og medarbejdere, da virksomheder, som ikke formår at integrere kunstig intelligens i deres arbejdsopgaver hurtigt nok, risikerer at blive overhalet af en mere effektiv og avanceret konkurrent.
For medarbejderne kan manglende kunstige intelligens-kompetencer betyde færre jobmuligheder, mens en forståelse for den nye udvikling kan styrke deres position på arbejdsmarkedet. Samtidig kan udviklingen skabe nye jobmuligheder, fx inden for det såkaldt “prompt engineering” som Rothmann nævner, hvor medarbejdere specialiserer sig i at styre inputtet til kunstige intelligens-systemer. Med den rette omstilling kan kunstig intelligens altså derfor ikke blot ændre nuværende job, men også bidrage til at danne en masse nye arbejdsopgaver og stillinger.
Kunstig intelligens ændrer industrien
Kunstig intelligens er fortsat en relativt ny teknologi, som er under konstant udvikling, og det er derfor endnu vanskeligt at forudsige, hvordan den præcist vil påvirke arbejdsmarkedet i fremtiden. Alligevel kan det med sikkerhed konstateres, at der allerede er sket en markant forandring i måden, kunstig intelligens anvendes og opfattes på. Overgangen fra tidskrævende, manuelt arbejde til effektive løsninger, der kan klare komplekse og langtrukne processer på kort tid, er blot begyndelsen på denne udvikling.
I medicinalindustrien anvendes kunstig intelligens blandt andet til at analysere nye molekyler og kemiske strukturer, der er tiltænkt udviklingen af medicin. Hos Lundbeck er kunstig intelligens blevet en integreret del af arbejdsprocesserne, og ifølge klinisk ansvarlige medarbejdere har teknologien endnu ikke nået et niveau, hvor den kan erstatte den menneskelige arbejdskraft. I stedet fungerer kunstig intelligens som en support, der kan optimere arbejdsopgaver og frigive tid og ressourcer, hvilket anses som en væsentlig fordel for virksomheden i forhold til deres konkurrenter.
Også i revisionsbranchen spiller kunstig intelligens en større rolle i de daglige arbejdsopgaver. Her anvendes kunstig intelligens blandt andet til aflæsning af fakturaer og bogføring, hvor den kan effektivisere processer og reducere manuelt arbejde. Samtidig peger erfaringer på, at kunstig intelligens fortsat kan begå fejl, hvilket understreger, at der stadig er et behov for en menneskelig kontrol, der kan stå til ansvar. Kunstig intelligens er derfor på nuværende tidspunkt ikke klar som en erstatning for arbejdskraft, men som et støtteværktøj, der kan bidrage til mere effektivt arbejde.