Af Freja Bøgh, Lara Emily Graff Giebel og Lukas Kure Kinnberg, 2.z, Himmelev Gymnasium
Homo sapiens betyder på latin ”det tænkende menneske”. Det er det videnskabelige navn for menneskearten, som understreger vores intelligens og kløgt. Det er også dette, der har kendetegnet mennesket som art; vores evne til at resonere og tænke, skabe fortællinger, myter og vores kognitive evner. Evner, der adskiller os fra resten af dyreriget.
Det er svært at forestille sig et liv uden kunstig intelligens, men for kun få år siden var det virkeligheden. På ganske kort tid er kunstig intelligens blevet så udbredt og uundgåelig, at næsten hele verden kender og anvender den i dagligdagen. Men hvilken konsekvens kan denne hastige udvikling i kunstig intelligens have for vores fremtid?
Vi bevæger os hen mod et samfund, hvor det at kunne tænke og træffe beslutninger ikke længere kun er en menneskelig egenskab – for det er i højere grad nu også en egenskab, som kunstig intelligens besidder.
Kunstig intelligens er alle vegne, og der er stort set ingen grænser for, hvad den kan udrette: alt fra at beregne den hurtigste rute i Google Maps til at foreslå dig en film, du måske kan lide på Netflix. Kunstig intelligens kan sågar hjælpe forskere med endnu hurtigere at finde en kur til dødelige sygdomme, og den kan måske endda komme til at assistere på operationsstuen inden for nær fremtid. Dog er der mange delte meninger om, hvorvidt kunstig intelligens vil assistere mennesket i fremtiden, eller om den vil udkonkurrere os på vores egen banehalvdel. Det sidstnævnte kan ses på flere områder allerede nu.
Med den stigende brug af kunstig intelligens i vores hverdag, begynder man også at få en vis tillid til den. Ifølge Arjen van Dalen, professor MSO (med særlige opgaver) på Center for Journalistik ved Syddansk Universitet, er det en trussel for mennesket, at vi viser tillid til kunstig intelligens og tech-giganternes investeringer i det. Vi satser utroligt meget på kunstig intelligens og dens udvikling, uden at stille nok spørgsmålstegn ved, hvad det vil gøre ved grundlæggende at være menneske, eller hvilken betydning det vil have for vores sociale relationer til andre mennesker.
Afhængighed af kunstig intelligens truer menneskets evne til at tænke selv:
”Vi flygter i teknologien,”
udtaler Arjen van Dalen. Vi dyrker i mindre og mindre grad de vaner og færdigheder, det kræver at tænke kritisk, da det simpelthen er lettere at outsource det til en chatbot. Dog mener Arjen van Dalen ikke, at kunstig intelligens ændrer på, hvad det betyder at være menneske – men snarere, ændrer det på vores sociale relationer – dynamikken af vores relationer ændres. Mennesket kan nu også danne relationer til andet end andre mennesker, nemlig chatbots og anden kunstig intelligens. Arjen van Dalen mener endda, at mange opfatter dem som en autoritet – en der ved bedre end én selv – hvilket også forklarer, hvorfor mange fravælger selv at tænke.
Nikolaj Nottelmann, lektor på Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet, har også et filosofisk perspektiv på udviklingen af kunstig intelligens. Han mener, at mennesket risikerer at miste centrale menneskelige evner; især dem, som folk ofte bruger genveje til – f.eks. chatbots. Det er især evner som forståelse af f.eks. en tekst, som man skal skrive en analyse af og teoretisk tænkning som at opstille en hypotese. Han mener derfor også, at menneskets dømmekraft er i risiko for at blive svækket, når vi i stigende grad overlader vurderinger og beslutninger til kunstig intelligens. Yderligere mener Nikolaj Nottelmann, at mange grupper med særlige kompetencer vil forsvinde i fremtiden. Han bruger eksemplet med dem, der ved hvordan man koder – færre og færre nye vil lære hvordan man gør.
”Det kan algoritmen gøre for dem,”
udtaler han.
Dog mener Nikolaj Nottelmann stadigvæk, at der er noget der adskiller os fra kunstig intelligens. Han sætter spørgsmålstegn ved, om Generative Pre-trained Transformers (GPT’ere) såsom ChatGPT overhovedet kan opnå viden. Ifølge ham, så forudsætter viden forståelse af den viden, og en GPT forstår ikke sit eget output.
”Dermed vil jeg også stille kraftige spørgsmålstegn ved, om den bogstaveligt talt ved noget som helst,”
siger Nikolaj Nottelmann.
Der er mange pointer, som er vigtige at huske på, når vi bevæger os ind i en fremtid, hvor kunstig intelligens spiller en rolle. Både Arjen van Dalen og Nikolaj Nottelmann mener, at kunstig intelligens giver utrolig mange nye muligheder i fremtiden, og at det bliver en kæmpe del af vores fremtid, men at vi også bliver nødt til at forholde os kritisk over for teknologien. Kunstig intelligens er ikke udelukkende en mulighed eller en trussel; det er begge dele.
”Det er jo ikke så simpelt,”
udtaler Nikolaj Nottelmann. Udviklingen bliver man nødt til at anskue på afstand. Man skal hele tiden forholde sig kritisk over for hvilken betydning kunstig intelligens vil have for samfundet og mennesket som race.
Kunstig intelligens bliver allerede nu brugt som et redskab til utrolig mange ting; den kan kode, køre bil og oversætte en tekst. Mere og mere arbejde vil blive overtaget af kunstig intelligens, og vi skal være sikre på, at det bliver brugt som et redskab, ikke en erstatning.
”Alligevel gav de fleste eksperter, uanset om de var optimistiske eller ej, udtryk for bekymring over de langsigtede konsekvenser af disse nye redskaber for de grundlæggende elementer ved det at være menneske,”
skriver Pew Research i deres artikel Kunstig intelligens og menneskers fremtid fra 2018. Hvis kunstig intelligens erstatter alt hvad vi gør, er der ikke noget menneskeligt tilbage.
Man kan ikke komme med en entydig konklusion, på hvordan kunstig intelligens vil påvirke mennesket. Hvis vi forholder os kritisk til kunstig intelligens, kan vi måske bevare vores intelligens og kløgt.