Privatbillede: Anne-Dorte tidligere elite para svømmer
Andreas Fagot Krogh Jensen, Julius Christopher Boel Præstrud, Simon Vasehus Sørensen og Vitus Gustav Hahne Linderholm – Nærum Gymnasium
Igennem mange år har handicappede haft begrænset mulighed for at deltage i sportslige aktiviteter grundet afvisninger af forbund og træner. Den begrænsning har Anne-Dorte Andersen oplevet mange gange som barn. Anne-Dorte er nemlig født med Dysmeli, hvilket betyder at hun er født uden hænder og fødder. På trods af sit handicap og de afvisninger hun fik, blev Anne-Dorte og hendes far ved med at presse på, og Anne-Dorte er i dag en pensioneret elitesvømmer som har deltaget i mange paralympiske lege.
I dag sidder Anne-Dorte i Parasport Danmark som idrætsprojektkoordinator for handicappede børn og unge. Hun har denne stilling på grund af sin baggrund som paralympisk svømmer, hvor hun har oplevet diverse udfordringer, som hun gerne ville dele og sørge for, at andre ikke oplever. Derfor arbejder hun hårdt på kontoret og ude i foreningerne for at forbedre handicappedes muligheder inden for sportsverden. Hun gør dette, fordi det hjælper på deres humør, men også sørger for at de har nemmere ved at komme ud og være en del af samfundet bagefter. Anne-Dorte forklarer ”personer med handicap som har dyrket idræt har nemmere ved at få et job, uddannelse og være en del af samfundet bagefter.”
Anne-Dorte har været heldig og uheldig, idet hun har arvet sit handicap fra sin mor som har gjort, at hun har haft en rollemodel for hende hele livet, der har kunne hjælpe hende. Anne-Dorte var dog mere aktiv end sin mor og ville gerne starte til dans allerede som 5-årig. Hendes forældre var meget støttende, hjalp hende og havde ikke nejhatten på. Da hun fyldte 12, tog hun en vigtig beslutning i sit liv og valgte at starte til svømning, som var starten på en stor karriere indenfor parasport. Anne-Dorte oplevede dog noget modstand ”Jeg var ude i en svømmeklub, hvor der var en svømmetræner, der simpelthen sagde, at jeg ikke kunne være på holdet. Jeg måtte finde en anden klub.” Men på trods af dette lod Anne-Dorte sig ikke stoppe, og allerede som 15-årig deltog hun i sine første paralympiske lege i Seoul 1988.
”Alle trænere skal bare vide, at det ikke er anderledes at træne folk med handicap”
Anne-Dorte siger, at det hele handler om den gode velkomst i klubben. Klubben skal møde den handicappede med ”et smil og klar til en god snak.” Anne-Dorte forklarer, at det er de små vigtige ting der gør det store, “Det er vigtigt, at forældre og børn lige tager en snak i telefonen med trænerne så de ikke ser helt, skræmte ud, og er forberedte på børnenes handicap.” Derudover finder Anne-Dorte det også vigtigt, at svømmetræneren har selvtillid til at træne en handicappet, selvom det måske vil komme til at kræve lidt ekstra. Viden om handicappede i sportsverdenen er vejen frem, mener Anne-Dorte. Hun ser frem imod at få endnu flere unge med handicap ind i foreningsidræt og styrke det sunde fællesskab der kommer igennem det.