DBU Jylland har netop afvist forslaget om, at transkønnede, nonbinære og interkønnede personer selv skal vælge, hvilket køn de vil spille med i breddefodbolden. Det er ikke første gang, at køn og sport bliver nævnt i sammenhæng med hinanden, og nu står DBU Fyn og resten af regionerne over for det meget komplicerede og sårbare dilemma.
Af Sofie, Malthe, Clara og Lærke
17-01-2025
Blussende kønsdebat i fodbold
Billede: genereret og fremstilet af AI
I løbet af de seneste år har kønsdebatten fyldt mere og mere i det danske samfund, dermed også i de danske idrætsforbund. Det mærker særligt DBU Jylland, der afholdt et delegeret møde i MCH Herning Kongrescenter den 11. januar 2025 med de jyske klubber, hvor kønsidentitet i breddefodbolden blev vendt og senere nedstemt. Afstemningen endte med, at 74 stemte imod, og 34 stemte for. Med det store flertal på næsten to tredjedele af stemmerne vil transkønnede i Jylland dermed ikke længere have muligheden for at spille på holdet med det køn, de identificerer sig som. Dette er på trods af, at der tilbage i 2023 kom en udmelding fra DBU’s komité, der omhandlede et større fokus på at gøre fodbolden i Danmark mere inkluderende.
En lille befolkningsgruppe
Ifølge en undersøgelse fra 2018 lavet af dansk idrætsforbund er der i Danmark 4.802 transkønnede personer i aldersgruppen 15-89 år, hvilket svarer til 0,1 % af den danske befolkning – altså mindre end 1 %. Det gør gruppen ekstremt lille og antyder, at antallet af transkønnede sportsudøvere inden for fodbold udgør en meget begrænset gruppe. Vi har henvendt os til Souschef og kommunikationsansvarlig, Jacob Skov, som i artiklen repræsenterer DBU Fyn. Han nævner, at de i DBU Fyn ikke ser nogen grund til at fremskynde beslutningen, da kun få klubber oplever konkrete udfordringer. Til gengæld mærker de især det mediepres, der er opstået som følge af debatten i Jylland.
”Så det her er måske også mediemæssigt blæst lidt op til noget, som det ikke helt kan bære I forhold til, at det nok er en meget, meget, meget, meget lille gruppe, der identificerer sig som det modsatte køn end deres fødte, som ønsker at spille fodbold og som ønsker at gøre det på et hold med et andet køn end det, de er født med.”
Selvom gruppen af transkønnede sportsudøvere er lille, kan spørgsmålet om deres deltagelse stadig skabe komplekse udfordringer inden for fodbold.
Biologiske forskelle mellem kønnene
Diskussionen drejer sig særligt om, hvordan man sikrer både inklusion og fairness i sporten, hvor biologiske forskelle mellem køn kan få betydning. Dette fører til overvejelser hos DBU Fyn om, hvordan reglerne skal udformes for at være retfærdige for alle deltagere.
”Så det er jo kun i det øjeblik, at der er en, der er født som mand, der vil spille på et kvindehold, at vi kan stå i en situation, hvor det kan give en udfordring i forhold til turneringsreglementet.”
Skiftet fra mand til kvinde kan skabe en biologisk overlegenhed modsat skiftet fra kvinde til mand.
Man kan derfor argumentere for, at kernen i DBU Jyllands beslutning muligvis bunder i frygt for, at biologiske forskelle kan skabe ulighed, især inden for fairplay. Biologiske mænd, der skifter til kvindeholdene, kan have fysiske fordele, selv efter hormonbehandling. Som Marlene Hilden, der er speciallæge i gynækologi ved Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet påpeger
i artiklen ”Kønsskifte – behandling med hormoner” på Medicin.dk, så ændrer det kvindelige kønshormon østrogen ikke på den grundform, man har. Højde og knoglestruktur forbliver uændret, hvilket gør det problematisk. Desuden kan det nye tiltag i Jylland medføre en oplevelse af eksklusion for transkønnede
– måske endda så meget, at lysten til fodbold helt forsvinder. Afstemningen understreger tydeligt de udfordringer, sporten står overfor i forhold til balancen af inklusion og fairness, og nu venter fodbold-Danmark på, hvordan DBU Fyn og de øvrige regioner vil håndtere emnet.
Privatfoto: Parken, KBH af Malthe Frederiksen
Hvor efterlader det Fyn?
DBU Fyn har endnu ikke har taget endelig stilling til dilemmaet, men er nærmere i gang med de indledende trin i en længere proces, som tydeligt adskiller sig fra DBU Jyllands tilgang. Det fortæller Jacob Skov:
”Vores plan lige nu er, at vi i vores bestyrelse er med rundt på møder i det vi kalder formandsklubberne her i januar og februar, hvor vi tager dialogen omkring det her emne. Så vi har en lidt anden tilgang til det end DBU Jylland. Det betyder også, at vi ikke har noget forslag til afstemning på vores årsmøde her den 26. februar.”
DBU Fyn understreger, at det er vigtigt for dem at tage dialogen og inddrage de forskellige klubber, da der er stor forskel på, hvor hyppigt de enkelte klubber støder på scenariet, og de ser derfor, at en længerevarende proces ville kunne resultere i den bedste beslutning for fodboldklubberne på Fyn.
Det vi ser hos DBU Fyn og -Jylland, taler ind i det længerevarende dilemma om kønsidentitet i sport, som flere sportsgrene kæmper med, ikke kun fodboldbranchen. Dette er især blevet tydeligt inde for OL, hvor flere af de mange discipliner har måtte genoverveje deres regelsæt for køn og identitet for at opnå fairplay.