Madkulturens udvikling afspejler samfundets stigende tempo, økonomiske udfordringer og danskernes forsøg på at balancere sundhed og bekvemmelighed i hverdagen.
Af Emilie Koch, Philip Hansen, og Nikoline Tangholm
Take-away eller tradition?
Danskernes madkultur har igennem mange generationer udviklet sig, og der er naturligvis sket et stort skift fra, hvad danskerne spiste for 40-50 år siden til hvad der bliver spist i dag. Jon Fuglsang Lind, der er lektor på ernærings- og sundhedsuddannelsen på Københavns Professionshøjskole, beskriver en tydelig udvikling i danskernes madkultur de seneste 30 til 40 år, hvor danskere i dag spiser mindre råvarer som rugbrød, kartofler og svinekød end man gjorde i ældre generationer. En kvinde vi har talt med i Bilka udtrykker: hun synes, det kan være svært at få mere grønt på sin tallerken i hverdagen, når man er vant til kun at have sovs, kød og kartofler på sin tallerken. En studerende midt 20’erne, vi også talte med i Bilka, supplerer med at hans bedsteforældre og forældre ofte laver mad derhjemme. Han tilføjer ”Nu hvor jeg bor alene, er jeg ikke så god til at få lavet mad selv. Så der kan jeg godt mærke, at jeg spiser meget mere ude”.
Jon Fuglsang Lind konstaterer, at den globale madkultur har erstattet mange af de traditionelle madvaner, og at andre landes køkkener er blevet en fast del af danskernes kulinariske repertoire. Jon Fuglsang Lind pointerer, at der i højere grad bliver købt mere take-away mad, og at det også er med til at skubbe til den traditionelle madkultur og den måde, vi ernærer os på.
Det hænger stærkt sammen med konveniensen, der har taget fart i mad-branchen med bl.a. måltidskasser, madlevering til døren og andre tiltag. Det er generelt blevet nemmere for den enkelte at håndtere deres måltider – måske endda for nemt. På trods af den udvikling understreger han, at den “gode mad” stadig defineres som hjemmelavet og næringsrig – altså at den hjemmelavet mad fastholder en høj værdi blandt danskerne. Dette kan skyldes, at vi i en travl hverdag har andre prioriteringer end at værne om maden, men stadig værdsætter den gode hjemmelavet mad.
Sund kantinemad hos SDU, Foto: Emilie Koch
Madvalg på et stramt budget
Den enkeltes økonomiske overskud ser ud til at have en betydelig indflydelse på, hvilke varer man køber. Blandt unge i alderen 15-25 år er økonomien især en væsentlig prioritering. Unge og studerende vælger ofte en billigere og mere praktisk løsning, selvom de er bevidste om deres fravalg f.eks. er de ofte bevidste, om at de ikke køber økologisk, og uforarbejdet mad: ”Jeg lever bare lidt i det og gør det kan jeg kan med økonomien” lyder det fra den studerende midt 20’erne.
Det sunde valg, for specielt de studerende, er tit ikke et aktivt tilvalg, da økonomien sætter en grænse. Budgettet ligger ofte mere til, at der bliver købt fastfood og forarbejdet mad. Derfor kommer Rime Bahij, som er lektor ved SDU i Chemical Engineering, med et politisk forslag om, at der burde komme tilskud til råvarerne. Da det burde blive mere acceptabelt, og favoriseret at lave mad derhjemme. De sunde råvarer burde blive billigere og kulturen skal ændres, mener Rime Bahij.
Men når det så er sagt, så pointerer Alexander Koch, som er en ung studerende, vi har talt med på SDU, at han ikke tænker så meget over økologi, fordi han faktisk stoler på de danske supermarkeder, og regner med, at de ikke sælger farlige varer.
Sundheden og økonomien skal balanceres, ud fra individernes individuelle behov og omstændigheder. Så hvis man vil sikre, at alle danskere spiser sundt og få de bedste forudsætninger for, at der bliver lave hjemmelavet mad, så er det en forudsætning, at man har pengene. Hvis man som samfund ønsker at have en god folkesundhed, så må man tænke på, hvordan man økonomisk kan hjælpe alle.
Sundhed tabt i travlheden
Forandringen i danskernes madkultur kan medbringe sundhedsmæssige konsekvenser for vores helbred. Fastfood er ofte meget forarbejdet, hvor kilden til de råvarer brugt i maden er ukendt. Man ved ikke hvilke olier og tilsætningsstoffer, der er brugt til at dyrke og tilberede maden. Rime Bahij udtaler, at der kan ses en tendens til, at vi mister vores forbindelse til madens oprindelse, når vi køber fastfood, da ingredienserne netop er ukendte. Bahij mener, at konsekvenserne af at der bliver spist mere fastfood vil vise sig i flere livstilsygdomme senere hen som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, sukkersyge og andre betændelsestilstande på baggrund af at man optager bestemte tilsætningsstoffer man normalt ikke vil bruge i den mad man laver selv.
Hvis vi i fremtiden skal sikre et godt helbred, forslår Rime Bahij, at der skal ske en ændring i danskernes livsstil. I en travl hverdag hvor der er mindre og mindre tid til at værne om maden, og fastfood bliver mere tilgængeligt, skal vores mentalitet og forståelse styrkes om sundhed, og hvad et sundt liv indeholder. Heldigvis er mange danskere stadigvæk bevidste om sundhedens betydning, og kvinden i Bilka udtrykker sig ”Ja, sundhed er vigtigt for mig”, hvor den studerende midt 20’erne supplerer med ” Når jeg føler mig sund, føler jeg mig også glad. Så jeg synes det går hånd i hånd”.
Det ser ud til at samfundet bevæger sig i en retning, hvor vores madkultur kan have en væsentligt sundhedsskadelig påvirkning på os. Både fordi at forarbejdet mad som fastfood er blevet nemmere og mere attraktivt i en travl hverdag, men også da den globale madkultur har sat præg på vores egen. En potentiel løsning der kan forbedre madkulturen kan være at indføre mere uddannelse for børn og unge der spreder viden om hvad der er sundt og hvor farligt usund mad kan være. Rime Bahij forslår også at man kan arbejde på at forbedre kvaliteten af fastfood, så det ernæringsmæssigt minder mere om hjemmelavet, hvilket kunne være et alternativ, hvis man ikke kan ændre danskernes livsstil og adfærd.