Af: Christoffer, Lena, Mirna og Walther
AI påvirker verden på flere punkter, både på godt og på ondt. Det er et smart værktøj, som man kan bruge til at finde nye informationer nemt og hurtigt. Derudover er det også smart til søgning efter ny læring. Dårlige punkter er dog, at mange nemt kan komme til at overforbruge det, og på den måde ikke lære, at huske nogle ting selv, da man jo bare kan spørge AI.
Den nye generation, Beta, kommer til at skulle leve med nye teknologier som AI, og derfor mener forskere som Kasper Møller Hansen, at man både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet bør begynde at inkludere AI som en fast bestanddel. I dag er der stadig mange skoler, som modbyder brug af AI i undervisningen og til eksamen.
Ny teknologi er ikke længere en fjern mulighed, det er allerede en integreret del af vores hverdag, og fremtiden kommer kun til at byde på endnu større ændringer. Generation Beta står over for en verden, hvor kunstig intelligens er lige så naturlig, som internetadgang er for den nuværende generation. Spørgsmålet er derfor ikke længere, om vi skal bruge AI, men hvordan vi gør det på en måde, der gavner både individet og samfundet.
AI’s rolle i uddannelse er et af de mest debatterede emner. Mange skoler har forsøgt at modarbejde brugen af værktøjer som ChatGPT til eksamener og opgaver, men ifølge professor ved Institut for Statskundskab Kasper Møller Hansen, er det en forfejlet strategi.
“Løsningen er ikke at forbyde det, man skal gøre det modsatte; man skal integrere det i undervisningen.” siger han. AI er et kraftfuldt værktøj, der kan give elever adgang til viden og hjælpe dem med at forstå komplekse problemstillinger.
Men der er også udfordringer. Hvis AI bliver brugt som en erstatning for menneskelig indsats, risikerer vi, at elever mister evnen til selv at analysere og tænke kritisk. Derfor skal der være fokus på at lære de unge, hvordan man bruger AI ansvarligt og som støtte frem for en genvej.
På arbejdspladserne er AI allerede ved at revolutionere måden, vi arbejder på. Kasper Møller Hansen forudser, at det i fremtiden vil blive.
“Et helt naturligt redskab for os, virksomheder, offentlig eller privat.”
Teknologier som disse kan optimere processer, forbedre effektiviteten og skabe helt nye måder at samarbejde på. Men det kræver, at fremtidens generationer har de nødvendige færdigheder til at håndtere teknologien korrekt. For Generation Beta betyder det, at deres uddannelse og træning skal tilpasses et arbejdsmarked, der stiller krav om digitale kompetencer. Det er nødvendigt at sikre, at unge ikke blot anvender teknologien, men også udvikler videre på teknologien.
Selvom mulighederne med AI virker endeløse, er der også alvorlige problematikker. En af de største udfordringer er overforbrug. Når alt fra læring til problemløsning kan automatiseres, risikerer vi at skabe en afhængighed af teknologien, hvor grundlæggende færdigheder bliver forsømt.
“Det vi ser med de store sprogmodeller og chatbots, som efterhånden bliver hvermandseje, det vil være et essentielt forbrug af unge mennesker i deres dagligdag” siger Kasper Møller Hansen.
Spørgsmålet er, hvordan det sikres, at teknologien ikke overtager de evner, der gør os menneskelige, som kreativitet, kritisk tænkning og evnen til at forstå komplekse sammenhænge,
AI er kommet for at blive, og samfundet må i fællesskab sikre, at den bruges på en måde, der styrker fremtidens generationer. Uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet skal ikke frygte teknologien, men omfavne den og lære de unge at udnytte dens potentiale uden at miste deres egne færdigheder.
Som Kasper Møller Hansen udtrykker det: “Man kommer til at bruge dette hver eneste dag over tid, alle, også unge mennesker.”
Valgene, vi træffer i dag, vil afgøre, hvordan Generation Beta navigerer i en teknologisk verden. Hvis vi formår at skabe en balanceret tilgang til AI, kan vi sikre, at den bliver en hjælp og ikke en hindring for deres fremtid.
For at sikre, at AI bliver en hjælp og ikke en hindring i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, er der brug for klare rammer og en målrettet indsats.
Trine Bramsen, folketingsmedlem, uddannelses- og forskningsordfører påpeger: “Vi skal have nogle meget bedre uddannede lærere, og skabe struktur omkring brugen af AI. Lige nu er der mange, der ikke ved, hvornår de må og hvornår de ikke må bruge det, og hvad er egentlig fordelene ved det.”
Det handler i høj grad om at uddanne både lærere og elever til at forstå, hvad AI kan bruges til, og hvornår det giver mening at bruge det. Hvis vi investerer i at skabe bedre vejledning og undervisning omkring teknologien, kan vi undgå forvirring og i stedet bruge AI til at fremme effektivitet og læring. Det kræver, at vi tør tænke langsigtet og samtidig sikre, at både fordele og begrænsninger bliver gjort tydelige. På den måde kan vi skabe et miljø, hvor AI bruges ansvarligt og faktisk bidrager til trivsel og udvikling for den kommende generation.
Grundlæggende er AI allerede en fast del af vores hverdag og vil kun få større betydning i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at vi finder balancen mellem at bruge teknologien som et værktøj og samtidig bevare de menneskelige evner, der gør os unikke.
Generation Beta står over for en verden hvor AI ikke længere er et valg, men en naturlig del af livet. Udfordringen er at sikre, at teknologien bliver en hjælp frem for en hindring. Det kræver, at vi lærer at bruge AI klogt og ansvarligt, både i skolen og på arbejdet. Hvis vi tør tænke langsigtet og investere i uddannelse, der både rummer teknologiens muligheder og gør dens begrænsninger tydelige, kan vi skabe en fremtid hvor AI styrker os i stedet for at erstatte os. Det handler ikke bare om at følge med udviklingen, men om at tage styringen og sikre, at vi bruger AI til at bygge en bedre fremtid for os alle.