Hvordan udvælges de nyheder, du læser?
Mediernes balancegang: At fange opmærksomhed uden at miste tillid.
Skrevet af Carl Krebs, Otto Bøg, Sebastian Zaremba, Ida Stærmose, Sofie Duedal og Caroline Lindsted
Massive mængder information strømmer ud i samfundet hurtigere end nogensinde før. Den konstante nyhedsstrøm skaber konkurrence mellem medierne, og konkurrencen spiller en afgørende rolle for prioriteringen af nyheder. Nutidens mediers overlevelse afgøres af, om historierne får læserne på krogen. Der er imidlertid opstået en udbredt mistillid til journalistikken som konsekvens af den teknologiske udvikling, da skiftet fra papiraviser til digitale aviser har resulteret i, at medierne jager clicks. Dette kan påvirke det egentlige formål med journalistik: at skabe oplyste og engagerede borgere. Medierne skal fange og fastholde vores opmærksomhed. Samtidig er det også afgørende, at historien viser et nuanceret billede af begivenheden for at bevare troværdigheden. Disse faktorer vil ofte være uforenelige, og hermed bliver nyhedsformidling komplekst, når det enkelte medie skal vælge hvilke nyheder, der skal prioriteres højest.
Undervisning i nyhedskriterier
Lektor i journalistisk håndværk på Syddansk Universitet, Charlotte Flyvbjerg, oplever hver dag udviklingen i journalistikken og tilrettelægger sin undervisning derefter. Som grundlag for undervisning i nyhedskriterierne, bliver de studerende undervist i AVISK-kriterierne: Aktualitet, Væsentlighed, Identifikation, Sensation og Konflikt. Flyvbjergs ønske er at forberede de studerende på den dynamiske branche, der venter dem: ”Jeg har en opgave i at sørge for, at vores journaliststuderende kommer ud i branchen og får et job. Jeg underviser bredt, for ingen ved hvor det bærer hen, jeg ved bare at medierne er i krise”
Flyvbjerg ser positivt på debatten og undersøgelsen af nyhedskriterierne. Hun nævner journalist Gerd May og underviser Aslak Gottlieb, som i højere grad tager samfundets tendenser til overvejelse, når de opfinder nye kriterier. Disse nye kriterier, som forlængelse af AVISK, kan bidrage til mere nuancerede nyheder. ”Jeg synes, at de gamle kriterier i den grad kan bruges endnu, og de bliver brugt rundt omkring på både gamle og nye medier,” siger Flyvbjerg. Selvom undervisere på SDU forsøger at finde en balance i hvilke kriterier som anvendes, er det i sidste ende op til de studerende selv, hvordan de griber nyhederne an: ”Jeg synes, at nogle af de studerende er bange for at lave historier med konflikter, måske fordi de selv er nyhedstrætte. De studerende er meget optaget af at skrive nyheder som er løsningsorienterede, men man må heller ikke glemme, at for at løse noget, skal man først have en konflikt,” understreger Charlotte Flyvbjerg og fortsætter: ”Formålet med at have en masse forskellige kriterier at tage fat på er at fange forskellige typer af læsere. Medierne overlever ved at få læsere og abonnenter, derfor har de ofte også deres egne kriterier. Derudover er der et demokrati, som skal understøttes.” Hun fastslår, at det vigtigste er at finde en balance mellem konstruktiv og kritisk journalistik.
Globale og lokale nyheder
Selvom Charlotte Flyvbjerg påpeger balancen, er der dog noget som tyder på, at nyhedskriterierne stadig vægter tungt, når medier skal udvælge dagens nyheder. Sebastian Juel Ebling, journalist på udenlandsredaktionen på TV2, antyder, at han ikke anvender AVISK bevidst. ”Det er jo ikke sådan, at vi sidder som erfarne journalister med AVISK, men det sker helt automatisk” siger han. I interviewet om mediers valg af nyheder nævner Sebastian Juel Ebling dog ordene væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt. Alle de kriterier, som indgår i modellen. Sebastian Juel Ebling mener, at globale nyheder ikke vælges efter modellen, men globale nyheder automatisk oftest udfylder modellens krav. Anders Røjgaard Fly, som er journalist ved lokalavisen, Fyns Amt Avis, har samme forhold til modellen som Sebastian Juel Ebling: ”Vi tænker ikke over, hvad der er en positiv eller negativ historie, men mere hvad som er aktuelt og vedrører borgerne”. AVISK anvendes altså derfor underbevidst i udvælgelsen af nyheder både hos lokale og globale nyheder.
Nye, konstruktive kriterier
Journalisten, Gerd May, stifter af Room of solutions, ønsker en revurdering af kriterierne, da AVISK ifølge hende ”overdramatiserer nyheder”. Hun har derfor opfundet FINT-kriterierne, som er en videreudvikling af AVISK med fokus på den sociale tillid. ”De nuværende nyhedskriterier er gode til at skaffe opmærksomhed til en historie og er gode til at gøre sådan, at historien er enkel. De fokuserer dog meget på konflikt. Hvis der forekom en internalisering af FINT-kriterierne i overvejelserne af formidlingen af en historie, ville historierne fremstå mindre sensationelt og resonere bedre blandt læserne, samt skabe en større tillid til medierne: ”Det AVISK kan, er at skabe opmærksomhed. Det skal man jo selvfølgelig kunne, fordi journalistikken skal læses. Det som FINT-modellen kan, er at sikre, at man når man er færdig med at læse historien er inspireret, oplyst og har fået et nuanceret billede på historien og har tillid til hvad der står”, siger May. Det er væsentligt ikke at glemme konflikten og fortsat skabe opmærksomhed på problematikker på en tro måde. Ifølge May, er det vigtigt, at journalisterne dykker endnu længere ned i nyheden, så der altid vises et nuanceret billede, samtidig med, at bibeholde den kritiske vinkel.
Afslutningsvis afhænger journalistikkens fremtid af en balance mellem at tiltrække opmærksomhed og at levere nuancerede og troværdige historier. AVISK er stadig centralt i nyhedsudvælgelsen, men dens fokus på sensation og konflikt kan føre til overdramatisering og manglende nuancering ifølge May. Teknologiens rolle i journalistikken understreger behovet for kritisk refleksion for at sikre, at medierne fortsat opfylder deres demokratiske funktion. Nyhedsudvælgelse er ikke en teknisk proces, men et komplekst valg med afgørende betydning for befolkningens tillid til medierne. Det er derfor essentielt for udviklingen af journalistik, at mediernes valg af nyheder bliver diskuteret.