Ungdommen vælger Puff bars som deres primære nikotinprodukt, regeringen vælger ikke at slå hårdt nok ned på dette.
Rasmus Aaris Hansen & Gustav Wrisberg Kæstel
Puff Bars også kendt som vape er en e-cigaret, som indeholder nikotin – et stærkt vanedannende stof også kendt fra cigaretter og snus. Nogle e-cigaretter tilsættes en stor mængde THC-olie, som er det stof som findes i hash. Puff Bars indeholder skadelige stoffer som tungmetaller og syntetiske cannabinoider. Disse stoffer øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og hæmmer unges hjerneudviklingen.
Selvom de blev ulovlige at sælge med nikotin i 2022, har det ikke mindsket unges forbrug. Puff Bars blev populære i 2021 som en ny trend blandt unge, og deres udbredelse er kun steget siden. Trods lovforslag og øget kontrol over salg til mindreårige, er de stadig et stort samfundsproblem. Faktisk så stort at 21% af elever i 9.klasse har prøvet vapes, mens kun 12% har prøvet snus.
Lovændringer har ikke haft den ønskede effekt på unges adgang til Puff Bars. Selvom de er ulovlige, ser man stadig salg og køb, hvor børn helt ned til 12år kan køber puff bars. 10,1% af unge mellem 15-17 år bruger vapes – hvilket er omkring 120.000 unge. Dette tal er højt, især når de slet ikke burde kunne få fat på dem. Vi mener også forebyggelse er det vigtigste, men det er ikke altid nok. En mere permanent løsning vil være at forbyde puff bars helt, så de vil være sværere at anskaffe – på samme måde som ulovlige stoffer er. Derudover bør straffen for salg øges markant for yderligere at begrænse unges adgang.
Foto: Billede taget af Gustav Kæstel
Sociale medier som TikTok og Instagram spiller en markant rolle i normaliseringen af Puff Bars, hvor de fremstiller dem som harmløse og seje. Derudover bliver de også normaliseret i vennegrupper og til fester. Dette skaber en kultur, hvor Puff Bars forbindes med status. ungdomskulturen forstærker dette, da unge føler sig presset til at vape for at passe ind. En 2.g-elev fra Nærum gymnasie udtaler: ”Jeg blev introduceret af en ven i 8 klasse. Jeg er ikke afhængig, men gør det til fester, eller hvis en ven tilbyder mig”
Vi mener, at skoler skal have oplysningskampagner, for at hindrer denne udvikling. De skal have fokus på sundhedsrisiciene og bruge sociale medier til at nå den ønskede målgruppe. Mange unge undervurderer konsekvenserne ved Puff Bars, da de ofte ligner legetøj med deres flotte farver. En anden 2.g-elev fra Nærum gymnasie udtaler ”tror ikke helt at de unge tror på konsekvenserne, eller for små til at kunne forholde sig til dem, og de virker jo sunder en cigaret, fordi de har smag af slik.”
Vi mener, at Danmark kan lære af lande som Australien, der har implementeret strenge regler mod vapes for at beskytte unge og mindske deres forbrug.