Leder: Transkønnede i sport

Frederikke, Maria, Sebastian og Tobias

Transkønnede atleters deltagelse i sport har været en intens og ofte polariseret debat. Hvordan balancerer vi hensynet til fairness med kravet om inklusion i en verden som sport, der handler om kamp og konkurrence? DBU Jylland stemte den 11. januar imod forslaget om, at transkønnede, nonbinære og intetkønnede selv skulle have ret til at vælge, hvilket køn de ønsker at spille med i breddefodbold. 

Biologiske forskelle mellem kønnene er en uomgåelig faktor i sport. Faktorer som muskelmasse, knoglestruktur og iltoptagelse giver ofte mænd en fordel i mange sportsgrene. Det kan give en urimelig fordel for specielt transkønnede kvinder i kvindesport, selv efter hormonbehandling. Ifølge et studie fra 2020 af British Journal of Sports Medicine bevarer transkønnede atleter fysikske fordele på 12 procent op til to år efter at have skiftet køn og begyndende hormonbehandling. 

Dog handler sporten ikke kun om konkurrence. Det er også en platform for fællesskab og inklusion. Transkønnede atleter skal have mulighed for at deltage i sport uden at møde diskrimination. Men inklusion må ikke ske på bekostning af fairness for andre atleter. Kvinder, der skifter køn til mænd, bør have mulighed for at konkurrere med og mod mænd. Biologisk set vil disse atleter ikke opnå en urimelig fordel. Omvendt burde mænd, der skifter køn til kvinder, ikke kunne konkurrere i kvindesport, da deres biologiske fordele kan kompromittere konkurrencens integritet. 

Trine Bramsen, som er folketingsmedlem for Socialdemokratiet og tidligere minister for ligestilling, forholder sig til emnet om transkønnede og sport. Hun mener, at der er stor forskel på sportsgrenen, og hvilke af de fysiske aspekter som er i betragtning. Hvis en transperson er medlem i en klub, bør denne klub selv tage ansvar og beslutte reglerne, da behovene og niveauet er forskellige for det enkelte individ og sport. 

Valget om hvorvidt transpersoner må stille op i det valgte køn, afhænger meget af hvilken sportsgren det drejer sig om. I sportsgrene som dart, hvor præcision og koncentration er afgørende, spiller fysiske forskelle mellem køn en minimal rolle. Derfor kan det virke naturligt at lade den enkelte spiller selv vælge, hvilket køn de identifiserer og ønsker at konkurrere i, uden at det påvirker konkurrencen væsentligt. 

Dette viser, at en universel løsning ikke nødvendigvis passer til alle sportsgrene. Derfor er det vigtigt at tage hensyn til de specifikke krav og vilkår i hver enkelt sport. 

Sportens kerneværdier omfatter både konkurrence og fællesskab. Vi må arbejde for at skabe en balance, der sikrer, at ingen grupper stilles urimeligt. Fairness og inklusion bør ikke være modsætninger, men snarere principper, der kan forenes gennem åben dialog og ansvarlige beslutninger.