Hvorfor uddanner unge sig til noget, de ikke kunne være mere ligeglade med? Et alt for sjældent stillet spørgsmål, som Mattias Tesfaye har et svar på. En reform, der vil sikre, at de rette elever vælger gymnasiet, og ingen ender med at spilde deres tid.
Af: Jonas Boldt Persson, Frida Rosendahl, Eliza Jakupi, Viktor Kragh, Carl Moes og Rasmus Gade – d. 17/1 – 2025
Vi jublede da Mattias Tesfayes, for et par måneder siden, kom med et nyt udspil til en ungdomsuddannelsesreform.
For enhver stx-studerende, der holder af sin undervisning, og gerne vil noget med sin uddannelse, har også oplevet elever, som ikke har det på samme måde. Alt for ofte bliver undervisningen forstyrret af klassekammerater, der slet ikke burde være her. De er umotiverede, ligeglade og sidder og glor på deres telefoner eller småsnakker, mens læreren kæmper for at få dem til at følge med. Det er frustrerende, og det ødelægger det for os, der faktisk gerne vil lære noget. Vi elsker at læse, skrive og diskutere, og vi vil gerne have gode karakterer, så vi kan nå vores mål.

Foto: Carl Moes
Men gang på gang bliver vi bremset af elever, der tydeligvis ikke har nogen interesse i det, vi laver. Og det er ikke fordi, de ikke er dygtige – mange af dem har bare valgt helt forkert. Vi har brug for et system, der sikrer, at folk vælger den uddannelse, der passer til dem – og ikke bare følger flokken. Og dét kan Trine Bramsen også se det problematiske ved.
- Det er så indgroet i vores kultur, fortæller hun.
Vi kender flere, der hellere ville have valgt en erhvervsuddannelse. Men følte, at samfundet så ned på det valg. Det mener socialdemokratiets uddannelsesordfører, Trine Bramsen, at der skal gøres noget ved
- For at det bliver en succes, tror jeg, at det kræver, at man oplever det der erkendelses-boost, og at man kan forfølge sine interesser, udtaler hun.
Når vi har gruppearbejde, er det altid det samme, der trækker læsset. Når vi har en debat, gider halvdelen af klassen ikke at sige et ord. Når vi har afleveringer, er der nogle, der bare kopierer sig igennem. Det er ikke bare irriterende, men også demotiverende for os, som faktisk prøver.
Det handler ikke om at dømme nogen. Det handler om, at man skal være det sted, der giver mening. Hvis vi kan lave en ungdomsuddannelse, hvor unge bedre forstår deres egne styrker og interesser, inden de vælger, vil det gavne alle. De, der elsker at bruge hænderne og skabe noget praktisk, vil trives bedre på en erhvervsuddannelse, og vi, der elsker det boglige, vil få mere ro og fordybelse.
Vi drømmer om et uddannelsessystem, hvor ingen spilder tiden, og hvor vi alle kan blive dygtigere på den måde, der passer os bedst. Så lad os tage debatten og give de unge de muligheder, de fortjener. For lige nu vinder ingen.