Karsten Hønge oplevede den 15. januar et ”troll” angreb i et forsøg på at opildne en konflikt mellem Danmark og USA.
Af Rebecca Lausen og Oscar Gundlach
Falske opslag skaber splid, der truer demokratiet
Falske opslag der angiveligt er udgivet af Karsten Hønge som denne: ”Med ekstrem eskalering og spænding er vi nødt til at bede Rusland om hjælp for at løse dette problem”, har floreret på internettet de seneste dage. Militæranalytiker Jeanette Serritzlev, fortæller at ”det virker orkestreret … ikke desto mindre er der et klart prorussisk formål med at dele det.” Ifølge Jeanette Serritzlev kan det falske opslag bruges til at udbrede et billede af et splittet Danmark. Cyberangrebene er blevet mødt med meget seriøsitet, og udenrigsministeriet har udtalt sig, at de vil kontakte de nødvendige myndigheder inklusivt platformen X.
De falske opslag er specielt blevet spredt blandt prorussiske profiler på sociale medier som X og Facebook. Det er på disse medier, hvor danskerne har svært ved at skelne mellem de troværdige og de utroværdige kilder, hvilket også fremgår i en undersøgelse lavet af organisationen Center for Nyhedsforskning. De fortæller, at 26% af danskerne har svært ved det.
På overfladen virker et par tweets på X måske harmløst, men misinformation som denne kan hurtigt have stor indflydelse på folks holdninger og i værste tilfælde, true det demokrati vi kender.
Denne episode viser, hvordan misinformation kan bruges til at ”opildne konflikter”, fortæller Trine Bramsen, som er tidligere forsvarsminister for Danmark, og derved har forståelse for cyberangreb. Undersøgelsen viser, at danskernes bekymringer om fake news hovedsageligt omhandler politik og krig. Disse emner knyttes til mange varierede, stærke holdninger, der ofte fører til konflikter og debat, hvilket i mange tilfælde er sundt for demokratiet. Vælgerne støder dog på de fake news, der har til formål at forme vores holdninger og manipulere vores valg.
Hvor ligger ansvaret?
Bramsen mener, at sociale medier bringer demokratiet tættere på borgerne, men mener også, at de har et ansvar for at mindske misinformation. ”Jeg kan konstatere, at de ikke tager ansvar. Jeg har indmeldt, deciderede dødstrusler og de vildeste beskyldninger,” fortæller hun ”platformene tilbagemeldte, at det var inden for deres retningslinjer. Derfor tror jeg ikke, at de tager ansvaret alvorligt”. Hun understreger behovet for, at sociale platforme tager ansvar for at bekæmpe misinformation, så vi sikrer et sundt digitalt demokrati.
Undersøgelsen skaber paralleller mellem virkelighed og folkets bekymringer. De hævder, at 51% af danskerne, får deres nyheder fra sociale medier. Dette er at lege med ilden, hvis du spørger Bramsen, der mener, at problemet burde tages seriøst. Hun fortæller nemlig, at det er op til os vælgere at skelne mellem ”real” og ”fake”, og at man burde bruge troværdige mediehuse.