Portræt: Dansk vinder af Miss Universe 2024

Dansk vinder af Miss Universe 2024: “Helt ærligt, så fuck janteloven” 

På redaktionen har vi fået et eksklusivt interview med Victoria Kjær Theilvig, vinderen af Miss Universe 2024, der åbent deler sine tanker om skønhedskonkurrencer, selvtillid og hvorfor hun mener, at troen på sig selv er vigtigere end nogensinde. 

 Kort efter Victoria Kjær Theilvig blev kronet på scenen i Mexico City Foto: Javier Valencia 

 

Af: Caroline Kjær Theilvig, Liva Black, Mille-Shila Jensen og Paula Arbo-Bähr – 17/01-2025 

11-årige Victoria Kjær Theilvig i Tivoli
Foto: Privatfoto

Når rampelyset tændes, og scenen fyldes med glitrende kjoler, høje hæle og selvbevidste smil, samles verden for at overvære en af de mest prestigefyldte skønhedskonkurrencer, Miss Universe. Da Victoria Kjær Theilvig for fire år siden, som kun 17-årig for første gang deltog i skønhedskonkurrencen Miss Danmark. Det var med drømmen om at stå på verdens største scene og repræsentere Danmark. Nu, som vinder af Miss Universe 2024, har hun gjort netop det og mere til. Trods modstand og fordommene troede hun på sig selv og gik hele vejen.  

Victoria har aldrig lagt skjul på, at hendes fascination af skønhedskonkurrencer begyndte i en tidlig alder.  

  • Jeg har altid været draget af den verden. Det handler om så meget mere end udseende. Det handler om værdier, personlighed og modet til at stå frem, udtaler hun. 

Selvom skønhedskonkurrencer ofte møder kritik, ser Victoria dem som en styrkende oplevelse.  

  • Vi har workshops, der handler om at styrke vores selvværd og tro på os selv. Det har gjort, at jeg i dag hviler i mig selv og står stærkt i, hvem jeg er som person, udtaler hun.  

Victoria er en pige, der gerne vil frem i livet med budskabet om bedre dyrevelfærd i verden, da det også var en af hendes mærkesager i konkurrencen. Victoria har altid været glad for dyr og altid levet med dyr omkring sig. Siden barndommen har Victoria haft en stor passion for dans. Hun har altid elsket at stå på scenen med glimmer og makeup. I 2016 repræsenterede hun Danmark ved EM i disco freestyle i Tjekkiet, hvor hun viste sin dedikation og talent inden for dansens verden.  

12-årige Victoria Kjær Theilvig til EM i 2016
Foto: Privat foto

Miss Universe som blev afholdt i arenaen i Mexico city, var fyldt med mennesker. Stemningen var fyldt med blandede følelser og jublende fans. Få sekunder inden vinderen blev kåret, stod danske Victoria over for Nigerias Chidimma Adetshina med en intens øjenkontakt og svedige håndflader. Victoria forstod ikke at hendes drøm fra hun var helt lille var ved at gå i opfyldelse. Victoria Kjær Theilvig faldt til jorden af lettelse, da Danmark blev råbt som vinder. 

Livet som vinder af Miss Universe har både åbnet døren til en verden af muligheder og bragt visse udfordringer med sig. Victoria Kjær Theilvig var klar over, at hendes sejr som en blond og blåøjet pige kunne skabe debat, da skønhedskonkurrencer er et kontroversielt emne. Alligevel har hun valgt at stå stærkt i sin overbevisning og lade sin personlighed skinne igennem. Til unge, der ser op til hende og drømmer om at følge i hendes fodspor, er hendes råd klart og ligetil:  

Ik vær bange, tro på dig selv og kast dig ud i det. Det vigtigste er, at du er dig selv hele vejen, og virkelig lader din personlighed stråle igennem. Helt ærligt, så fuck janteloven, udtaler hun.