16.januar 2026
Af Frederikke Jensen og Nanna Nielsen, Stenhus Gymnasium
Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner varsler i disse dage, at kunstig intelligens skal rulles ud i den offentlige sektor. Det sker blandt andet for at styrke plejesektoren, så hjælpen til de ældre bliver mere effektiv. Men skal man lege Djævlens advokat kan man også kalde det en spareøvelse, der i sidste ende kan betyde mindre kontakt mellem de ældre og deres plejere.
Baggrunden for hele øvelsen er en politisk aftale om en reform af ældreområdet fra april 2024. Bag aftalen står regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Som del af aftalen blev der nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at komme med konkrete anbefalinger til udbredelsen af velfærdsteknologi i ældreplejen.
Konkret handler første fase af den digitale revolution om en systematisk opsættelse af kameraer med indbygget AI. Kameraet indeholder en optisk sensor, som registrerer aktivitet, selv i mørke, ved brug af infrarødt lys. Kameraet tager kontinuerligt billeder, hvorefter en computer analyserer såkaldt adfærdsdata. Plejepersonalet får beskeder direkte på deres enheder, når systemet opfanger alarmerende aktiviteter. Det kan være farlige situationer, hvor borgeren er faldet eller akut har fået det meget dårligt, men det kan også være dagligdagsvaner, der skal holdes øje med, særligt søvn- og toiletvaner.
Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er der sket en positiv forandring i forhold til tid og kvalitet. Plejepersonalet sparer 9 minutter på dokumentation om dagen per beboer. Desuden sparer de tid på ikke at møde op hos folk, der stadig sover. På den baggrund gives der nu 5 minutters mere reel omsorg til hver borger per dag. Herudover oplyser Digitaliseringsstyrelsen, at de kan hjælpe ved fald på den halve tid med brug af de nye systemer. Når personalet har en tydeligere idé om, hvad der er sket, kan den rette hjælp komme hurtigere frem.
Nu kunne man så tænke, at implementeringen vil koste mange penge, der ellers kunne være blevet brugt på ekstra medarbejdere, men i realiteten er AI-løsningen en profitabel forretning. Sådan ser det i hvert fald ud på tegnebrættet. Næstved Kommune har brugt millioner på nye AI-tiltag, herunder 400.000 kr. i opsætning af sensorerne hos 100 beboere og 1.440.000 kroner i årlig vedligeholdelse og drift. Til gengæld forventer de en årlig besparelse mellem 2.510.000 og 3.860.000 kroner alene for medarbejdere i nattevagten. Hvor de førhen skulle bruge én medarbejder på nattevagt per 25 borgere, kan én nattevagt se efter 33 beboere ved hjælp af teknologien.
Men spørgsmålet er, om effektivitet overtrumfer etik? For selvom fordelene står klart, kan der også være tale om en overtrædelse af beboernes privatliv. Kunne man tænke sig, at den konstante overvågning på længere sigt får betydning for beboernes oplevelse af autonomi og tryghed? For nogle kan følelsen af hele tiden at blive holdt øje med måske skabe en uheldig form for selvbevidsthed i hverdagen, som ikke synes at være sund. Netop derfor rejser brugen af denne type teknologi ikke kun økonomiske og tekniske spørgsmål, men også etiske og menneskelige spørgsmål, for ikke at tale om juridiske problematikker. For hvor langt kan man egentlig gå, når det drejer sig om sårbare medborgere, før man støder mod såvel etikkens som lovgivningens grænser?
Skal vi se lidt nærmere på lovgivningen, er Næstved igen et udmærket eksempel. Indførelsen af AI-løsningen i kommunen sker med udgangspunkt i servicelovens §136e, som giver mulighed for anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi i ældreplejen.
“Personalet kan som led i omsorgen anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi, for at sikre personens tryghed, værdighed og omsorg, medmindre den pågældende modsætter sig anvendelsen”.
Serviceloven §136e
Beboerne har dermed til enhver tid ret til at afslå teknologien. Men i mange kommuner hersker en overvejende tvivl om de juridiske retningslinjer, som begrænser udbredelsen og skaleringen af AI-løsningen. Særligt regler om GDPR, datadeling og sektorlovgivning står i vejen herfor. Også selvom det i flere tilfælde har vist sig at være til gavn for både borgere og medarbejdere. Som det står til nu, kan lovgivningen fortolkes på flere forskellige måder. Derfor kommer Ældreministeriet med en klar anbefaling om at ændre de juridiske rammer, så retningslinjerne fremgår tydeligere. Ældreministeriet har i den forbindelse udarbejdet et nyt lovforslag, der forventes at træde i kraft 1. juli 2026.
Den teknologiske udvikling går således stærkt. Den fletter sig på alle områder ind i vores liv, og hos de gamle, vi holder af og gerne vil passe på. Så hvor skal vi søge råd for, hvordan alt dette håndteres? Måske skal man se på en af de svageste grupper, nemlig de demente. Forskere fra Nationalt Videnscenter for Demens peger i projektet LIVSTEGN på, at teknologien kan bruges, men med omtanke. Deres råd er værd at lytte til for kommunale ledere og politikere. Forskerne peger på, at man løbende skal forholde sig kritisk over for teknologien. Ledelser i plejesektoren bør udpege en nøgleperson blandt medarbejderne, der skal være opmærksom på fejl i systemet, og det skal sikres, at alle AI-alarmer passer til beboernes faktiske behov.
Ja, nok er teknologien kommet for at blive, men det er den kritiske sans og de varme hænder også. Vi kan nok forvente en skalering af AI i plejesektoren fremover, men det skal være en forbedring frem for en erstatning af den menneskelige kontakt, respekt og omsorg.