I et konkurrencepræget samfund handler det om at levere det bedste resultat. Det kan kunstig intelligens hjælpe med.
Af Tobias Mikkelsen og Hjalte Rotbøl
Kunstig intelligens fylder mere i verden end nogensinde før. I skolen, bør kunstig intelligens’ geniale funktioner være en del af hverdagen, hvilket mange kritikere dog er stærkt imod. Er det snyd? Bliver elever dummere? Eller bliver de i virkeligheden klogere?
Flere og flere gymnasier samt folkeskoler bekæmper AI og vil gøre alt for, at elever ikke bruger det. Men hvorfor? Jo, lærere er aldrig selv vokset op med en maskine, der kan levere et svar på få sekunder, noget som tidligere krævede flere timers research. Bare fordi lærere selv har taget den hårde vej i deres skolegang, betyder det jo ikke, at elever i det senmoderne samfund skal tvinges igennem en længere proces, som ikke nødvendigvis gavner læringen.
Det er i skolen, at elever begynder deres udvikling henimod at kunne udføre et job på en rigtig arbejdsplads, så det ville være hovedløst ikke at forberede dem på det. Mon der findes arbejdspladser i verden, hvor AI er forbudt? Nej, selvfølgelig gør der ikke det, for det handler udelukkende om at være så effektiv som muligt til at udføre en opgave.
Ifølge Danmarks statistik brugte 42 pct. af virksomheder med mindst 10 ansatte også kunstig intelligens i 2025 – et tal, der kun er stigende. Når det nu er bevist, at AI anvendes i det virkelige arbejdsliv, er det skolesystemets ansvar at lære elever, hvordan man bruger det bedst muligt. Det er som at give de voksne en GPS til at finde vej, men elever skal bruge et krøllet landkort.
Kritiske lærere frygter, at kunstig intelligens gør elever dovne og mindre selvstændige. “Vi er jo ikke nødvendigvis så optaget af selve outputtet, men om eleven har flyttet sig fra a til b,” lyder det fra Magle Nydal, lærer på Måløvhøj Skole i Ballerup i en artikel fra VPT. Denne bekymring er ikke ubegrundet, for hvis AI bruges forkert, kan det hæmme læring. Men i et konkurrencepræget samfund handler det om at levere det bedste resultat. Derfor er det afgørende, at elever lærer, hvordan man opnår de bedste resultater med eller uden AI. Selvfølgelig er kunstig intelligens ikke fejlfrit, men når selv nogle af verdens største virksomheder, såsom Microsoft, anvender teknologien, er det et klart tegn på dens effektivitet.
Kunstig intelligens bør ikke bruges til at skrive hele opgaver for eleverne, men som et redskab til at forstå stoffet bedre. På samme måde som lommeregneren ikke erstattede matematik, men ændrede den, kan AI være et værktøj, der styrker læringen.
Kunstig intelligens er altså ikke en forbrydelse mod læringen, men rettere sagt en del af virkeligheden, som elever skal kunne begå sig i. Skolen skal følge samfundets udvikling.