Af Frederik Chabert Saugmann & Karmen D. P. R. H. Jensen
Kunstig intelligens (AI) og klima går hånd i hånd. Det skulle man ikke tro, hvis man følger de debatter, der foregår i øjeblikket, for eksempel om, hvor meget vand, der bruges på at anvende AI, ligesom det ofte problematiseres, at AI udleder CO2. Hertil må man bare indvende, at fremtiden står i kunstige intelligens´ tegn, også når det gælder klima og miljø. Det gælder helt aktuelt for forskning i vind, biodiversitet og forebyggelse af klimakatastrofer.
AI kan nemlig i høj grad forbedre klimaforskning. AI har allerede lavet brugbare analyser af vindens bevægelser, hvis man spørger vindemølleproducenterne. Nogle steder med op til 15 procent forøgelse i energiopsamlingen, fremhæver blandt andre firmaer Force Technology. Firmaet har tidligere påpeget, at det er dyrt at reparere en vindmølle på havet, og vindmøller er jo ellers det, vi har brug for i kampen for klimaet. Ved hjælp af AI kan man nu tidligt opdage, om en vindmølle skal repareres, og når nye vindmølleparker skal anlægges, kan AI finde den helt ideelle opstilling af møllerne, så mindst mulig energi går tabt. Alt i alt ses altså en klar klimamæssig fordel. Og den positive udvikling stopper ikke her.
Kunstig intelligens hjælper ikke kun over havoverfladen, men også under havoverfladen. Tusindvis af truede dyrearter lever i svært tilgængelige områder, hvor det kan være vanskeligt at gøre op, hvor mange dyr, der er af hver art, og dermed hvilke arter, der er truede. AI hjælper her ved at omdanne lydklip af dyrenes lyde til lydbilleder, der kan bruges til at identificere arterne uden, at mennesker forstyrrer dyrelivet. En succeshistorie her er de hawaiianske munkesæler, som uforstyrret identificeres og følges af AI. Forskere verden over, herunder ved København Universitet, peger på, at denne metode vil blive afgørende for fremtidens beskyttelse af biodiversitet. Så ja tak igen til AI, når man vil passe på kloden. Og igen: Det stopper ikke her!
AI kan også varsle om voldsomme vejrforhold, som før har kostet kassen. Tag nu bare den 2. juli 2011. Her blev København ramt af et ekstremt skybrud, som endte med at være en af de dyreste katastrofer i Danmarks historie. Meteorologer har nu udviklet en AI-baseret vejrmodel på supercomputeren Gefion, der med brug af AI laver langt hurtigere beregninger af vejrdata, end det før er set.
Så hurra igen! Vi skal ikke i vores tid på ny opleve et 2011. Qua AI har man en langt hurtigere reaktionshastighed, så man kan forebygge vejrskader. Kunstig intelligens bliver dermed ikke kun vores vej i kampen for et bedre klima, men også i kampen mod klimaforandringernes udfordringer.
Alt i alt må man som klimaentusiast bare råbe et stort og rungende ja tak til kunstig intelligens, og det gør vi her på redaktionen.