AI kan forbedre behandling og forskning, men må aldrig erstatte lægens ansvar eller patientens tryghed
David Zong-Wei og Mathias Nørgaard Wamsler-Jensen fra 2.z Himmelev Gymnasium
Køge hospital indfører AI og robotteknologi for at bidrage til hospitalets arbejde.
Men hvilken betydning har det for patienterne, og påvirker det tilliden i sundhedsvæsnet?
Selvom indførelsen kun er i de indledende stadier, opstår spørgsmål om etik, risici og ansvar.
”Spørgsmålet om, hvor langt sundhedssektoren er med brugen af kunstig intelligens (AI) i dag, er komplekst og uden entydigt svar” udtaler Ph.D. ved klinisk institut på SDU og ekspert i AI og maskinlæring i sundhedsvæsnet, Benjamin Schnack Rasmussen.
Fotografi af: Yi Zong
Køge hospital bruger AI til behandling og forskning
Køge hospital indfører kunstig intelligens som de første i landet indenfor forskning og behandlingssammenhænge, blandt andet indenfor kræftforskning. På hospitalet bruges AI til at analysere data fra patienter og identificere personer med øget risiko for kræft eller andre komplikationer, hvilke kan optimere eller forbedre patienternes behandlingsforløb.
Hospitalet fortager også forskningsprojekter, hvor kunstig intelligens bliver brugt til at støtte lægernes beslutninger i forbindelse med kræftoperationer, igennem analyse af store mængder af data. Dog skal den endelige beslutning altid fortages af personalet.
Et vigtigt spørgsmål er, hvordan brugen af AI ændrer patienternes tillid til sundhedsvæsenet?
Ifølge Benjamin Schnack Rasmussen, er det endnu ikke specificeret, hvordan AI påvirker patienternes tillid til sundhedssystemet. Der foregår studier for at undersøge patienters holdninger til brugen af AI i behandling. En vigtig faktor er, at patienter skal være trygge ved, at AI fungerer som et værktøj, der understøtter lægens arbejde, og at menneskelig kontakt og omsorg altid skal være i centrum. Patienten skal mødes af mennesker, ikke kun teknologi.
Rasmussen beskriver den fremtidige udvikling af AI i sundhedsvæsnet som en slags ”Ketchupflaske effekt” hvor de initiale fremskridt begynder småt, men øges ekspotentielt.
Derfor skal indførelsen af AI introduceres kontrolleret for at sikre patientens sikkerhed og tillid.
Store muligheder, men også risici
Rasmussen mener, det er afgørende, at kunstig intelligens bruges som hjælper og ikke som erstatning for sundhedsfaglige vurderinger. AI teknologien i dag er i stand til at færdiggøre mindre og veldefinerede opgaver, dog mangler AI dømmekraft og bredere forståelse, som kan resultere i misledende anbefalinger eller forkerte oplysninger.
Brugen af AI i sundhedsvæsnet indeholder både muligheder men også risici. Derfor skal indførelsen af teknologien have særlig forsigtig omtanke.
AI kan bruges i flere aspekter indenfor hospitalsdriften. Diagnostik og patientrådgivning er eksempler på stillinger, som AI kan bidrage til. Dog skal alle løsningerne være grundigt testede og godkendt, før de indføres klinisk.