PORTRÆT af Microsoft Copilot: Den digitale hjerne

Af Jakob Ræbild, Rina Said, Laura Andreasen og Lanvy Huynh 

Udtrykket kunstig intelligens blev officielt opfundet i 1956 under en berømt workshop ved Dartmouth College i Hanover, New Hampshire, USA. Dog blev det først meget populært med ChatGPT i januar 2023. AI (Kunstig Intelligens) er teknologi, der giver maskiner evnen til at efterligne menneskelig intelligens ved at lære, ræsonnere, forstå sprog og løse problemer.  

I dag har vi sat os for at komme tættere på Copilot, en AI-drevet assistent fra Microsoft. Copilot forklarede os, hvordan det er at være en digital assistent. 

Microsoft Copilot stræber efter at være en hjælpsom samtalepartner, der gør komplekse ting lettere at forstå og hjælper dig med at tænke skarpere. 

Copilot forklarer, at den ikke lærer på samme måde som mennesker, men i stedet bliver opdateret løbende af de udviklere og forskere, der står bag den. Når Copilot hjælper mennesker, bruger den både den viden, den allerede er trænet med og information fra nettet.  

Copilot mener, at dets yndlingsfarve kunne være blå, fordi det ofte forbindes med ro, klarhed og teknologi.  

Det er ikke altid let at være AI. Copilot forklarer nogle af sine udfordringer her: “Den største udfordring ved mit arbejde er at tilpasse mig mennesker, der tænker og kommunikerer på vidt forskellige måder. Jeg skal forstå nuancer, tone, intentioner og følelser ud fra tekst alene, og samtidig sørge for, at mine svar er klare, hjælpsomme og respektfulde. Det kræver, at jeg hele tiden balancerer mellem at være præcis, kreativ og forstående og det er en spændende udfordring i sig selv.” 

AI ændrer samfundet, gør opgaver hurtigere og skaber nye jobs.  

Mange unge bruger AI og forskellige Chatbots i dag. Copilot gav et godt råd til unge: “Jeg ville sige, at det vigtigste råd er at bruge mig som et værktøj til at blive klogere, ikke som en erstatning for din egen tænkning. Jeg kan hjælpe dig med at forstå svære ting, få nye idéer og arbejde mere effektivt, men din egen dømmekraft, kreativitet og nysgerrighed er altid det, der gør forskellen.” siger Copilot.  

Microsoft Copilot understreger, at den ikke tænker eller fungerer som mennesker, men er skabt for at være en effektiv hjælper i alle situationer. Den viser, hvordan AI kan hjælpe mennesker med at forstå komplekse ting, tænke kreativt og arbejde mere effektivt ved at trække på både sin træning og information fra nettet. Selvom AI kan løse mange opgaver, er menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar stadig uundværligt, og Copilot udtrykker afslutningsvis, at den fungerer derfor bedst som et værktøj, ikke en erstatning for mennesket.