{"id":1842,"date":"2026-01-16T11:26:28","date_gmt":"2026-01-16T11:26:28","guid":{"rendered":"https:\/\/mediacamp.sdu.dk\/?p=1842"},"modified":"2026-01-16T11:28:10","modified_gmt":"2026-01-16T11:28:10","slug":"analyse-vil-den-menneskelige-intelligens-blive-erstattet-af-den-kunstige","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/mediacamp.sdu.dk\/index.php\/2026\/01\/16\/analyse-vil-den-menneskelige-intelligens-blive-erstattet-af-den-kunstige\/","title":{"rendered":"ANALYSE Vil den menneskelige intelligens blive erstattet af den kunstige?"},"content":{"rendered":"

Af Freja B\u00f8gh, Lara Emily Graff Giebel og Lukas Kure Kinnberg, 2.z, Himmelev Gymnasium<\/strong><\/p>\n

Homo sapiens betyder p\u00e5 latin \u201ddet t\u00e6nkende menneske\u201d. Det er det videnskabelige navn for menneskearten, som understreger vores intelligens og kl\u00f8gt. Det er ogs\u00e5 dette, der har kendetegnet mennesket som art; vores evne til at resonere og t\u00e6nke, skabe fort\u00e6llinger, myter og vores kognitive evner. Evner, der adskiller os fra resten af dyreriget.<\/p>\n

Det er sv\u00e6rt at forestille sig et liv uden kunstig intelligens, men for kun f\u00e5 \u00e5r siden var det virkeligheden. P\u00e5 ganske kort tid er kunstig intelligens blevet s\u00e5 udbredt og uundg\u00e5elig, at n\u00e6sten hele verden kender og anvender den i dagligdagen. Men hvilken konsekvens kan denne hastige udvikling i kunstig intelligens have for vores fremtid?<\/p>\n

Vi bev\u00e6ger os hen mod et samfund, hvor det at kunne t\u00e6nke og tr\u00e6ffe beslutninger ikke l\u00e6ngere kun er en menneskelig egenskab – for det er i h\u00f8jere grad nu ogs\u00e5 en egenskab, som kunstig intelligens besidder.<\/p>\n

Kunstig intelligens er alle vegne, og der er stort set ingen gr\u00e6nser for, hvad den kan udrette: alt fra at beregne den hurtigste rute i Google Maps til at foresl\u00e5 dig en film, du m\u00e5ske kan lide p\u00e5 Netflix. Kunstig intelligens kan s\u00e5gar hj\u00e6lpe forskere med endnu hurtigere at finde en kur til d\u00f8delige sygdomme, og den kan m\u00e5ske endda komme til at assistere p\u00e5 operationsstuen inden for n\u00e6r fremtid. Dog er der mange delte meninger om, hvorvidt kunstig intelligens vil assistere mennesket i fremtiden, eller om den vil udkonkurrere os p\u00e5 vores egen banehalvdel. Det sidstn\u00e6vnte kan ses p\u00e5 flere omr\u00e5der allerede nu.<\/p>\n

Med den stigende brug af kunstig intelligens i vores hverdag, begynder man ogs\u00e5 at f\u00e5 en vis tillid til den. If\u00f8lge Arjen van Dalen, professor MSO (med s\u00e6rlige opgaver) p\u00e5 Center for Journalistik ved Syddansk Universitet, er det en trussel for mennesket, at vi viser tillid til kunstig intelligens og tech-giganternes investeringer i det. Vi satser utroligt meget p\u00e5 kunstig intelligens og dens udvikling, uden at stille nok sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, hvad det vil g\u00f8re ved grundl\u00e6ggende at v\u00e6re menneske, eller hvilken betydning det vil have for vores sociale relationer til andre mennesker.<\/p>\n

Afh\u00e6ngighed af kunstig intelligens truer menneskets evne til at t\u00e6nke selv:<\/p>\n

\u201dVi flygter i teknologien,\u201d<\/p>\n

udtaler Arjen van Dalen. Vi dyrker i mindre og mindre grad de vaner og f\u00e6rdigheder, det kr\u00e6ver at t\u00e6nke kritisk, da det simpelthen er lettere at outsource det til en chatbot. Dog mener Arjen van Dalen ikke, at kunstig intelligens \u00e6ndrer p\u00e5, hvad det betyder at v\u00e6re menneske – men snarere, \u00e6ndrer det p\u00e5 vores sociale relationer – dynamikken af vores relationer \u00e6ndres. Mennesket kan nu ogs\u00e5 danne relationer til andet end andre mennesker, nemlig chatbots og anden kunstig intelligens. Arjen van Dalen mener endda, at mange opfatter dem som en autoritet – en der ved bedre end \u00e9n selv – hvilket ogs\u00e5 forklarer, hvorfor mange frav\u00e6lger selv at t\u00e6nke.<\/p>\n

Nikolaj Nottelmann, lektor p\u00e5 Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet, har ogs\u00e5 et filosofisk perspektiv p\u00e5 udviklingen af kunstig intelligens. Han mener, at mennesket risikerer at miste centrale menneskelige evner; is\u00e6r dem, som folk ofte bruger genveje til – f.eks. chatbots. Det er is\u00e6r evner som forst\u00e5else af f.eks. en tekst, som man skal skrive en analyse af og teoretisk t\u00e6nkning som at opstille en hypotese. Han mener derfor ogs\u00e5, at menneskets d\u00f8mmekraft er i risiko for at blive sv\u00e6kket, n\u00e5r vi i stigende grad overlader vurderinger og beslutninger til kunstig intelligens. Yderligere mener Nikolaj Nottelmann, at mange grupper med s\u00e6rlige kompetencer vil forsvinde i fremtiden. Han bruger eksemplet med dem, der ved hvordan man koder – f\u00e6rre og f\u00e6rre nye vil l\u00e6re hvordan man g\u00f8r.<\/p>\n

\u201dDet kan algoritmen g\u00f8re for dem,\u201d<\/p>\n

udtaler han.<\/p>\n

Dog mener Nikolaj Nottelmann stadigv\u00e6k, at der er noget der adskiller os fra kunstig intelligens. Han s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, om Generative Pre-trained Transformers (GPT\u2019ere) s\u00e5som ChatGPT overhovedet kan opn\u00e5 viden. If\u00f8lge ham, s\u00e5 foruds\u00e6tter viden forst\u00e5else af den viden, og en GPT forst\u00e5r ikke sit eget output.<\/p>\n

\u201dDermed vil jeg ogs\u00e5 stille kraftige sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, om den bogstaveligt talt ved noget som helst,\u201d<\/p>\n

siger Nikolaj Nottelmann.<\/p>\n

Der er mange pointer, som er vigtige at huske p\u00e5, n\u00e5r vi bev\u00e6ger os ind i en fremtid, hvor kunstig intelligens spiller en rolle. B\u00e5de Arjen van Dalen og Nikolaj Nottelmann mener, at kunstig intelligens giver utrolig mange nye muligheder i fremtiden, og at det bliver en k\u00e6mpe del af vores fremtid, men at vi ogs\u00e5 bliver n\u00f8dt til at forholde os kritisk over for teknologien. Kunstig intelligens er ikke udelukkende en mulighed eller en trussel; det er begge dele.<\/p>\n

\u201dDet er jo ikke s\u00e5 simpelt,\u201d<\/p>\n

udtaler Nikolaj Nottelmann. Udviklingen bliver man n\u00f8dt til at anskue p\u00e5 afstand. Man skal hele tiden forholde sig kritisk over for hvilken betydning kunstig intelligens vil have for samfundet og mennesket som race.<\/p>\n

Kunstig intelligens bliver allerede nu brugt som et redskab til utrolig mange ting; den kan kode, k\u00f8re bil og overs\u00e6tte en tekst. Mere og mere arbejde vil blive overtaget af kunstig intelligens, og vi skal v\u00e6re sikre p\u00e5, at det bliver brugt som et redskab, ikke en erstatning.<\/p>\n

\u201dAlligevel gav de fleste eksperter, uanset om de var optimistiske eller ej, udtryk for bekymring over de langsigtede konsekvenser af disse nye redskaber for de grundl\u00e6ggende elementer ved det at v\u00e6re menneske,\u201d<\/p>\n

skriver Pew Research i deres artikel Kunstig intelligens og menneskers fremtid<\/em> fra 2018. Hvis kunstig intelligens erstatter alt hvad vi g\u00f8r, er der ikke noget menneskeligt tilbage.<\/p>\n

Man kan ikke komme med en entydig konklusion, p\u00e5 hvordan kunstig intelligens vil p\u00e5virke mennesket. Hvis vi forholder os kritisk til kunstig intelligens, kan vi m\u00e5ske bevare vores intelligens og kl\u00f8gt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Freja B\u00f8gh, Lara Emily Graff Giebel og Lukas Kure Kinnberg, 2.z, Himmelev Gymnasium Homo sapiens betyder p\u00e5 latin \u201ddet t\u00e6nkende menneske\u201d. Det er det videnskabelige navn for menneskearten, som understreger vores intelligens og kl\u00f8gt….<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[22],"tags":[],"class_list":["post-1842","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-himmelevgym"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mediacamp.sdu.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1842","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/mediacamp.sdu.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/mediacamp.sdu.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mediacamp.sdu.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mediacamp.sdu.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1842"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/mediacamp.sdu.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1842\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1854,"href":"https:\/\/mediacamp.sdu.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1842\/revisions\/1854"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mediacamp.sdu.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1842"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/mediacamp.sdu.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1842"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/mediacamp.sdu.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1842"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}