© Folketinget
Nye tal viser, at 81% af LGBT+-miljøet oplever diskrimination på arbejdsmarkedet på baggrund af deres seksuelle identitet. Det sker på trods af en lov, der har til formål at beskytte disse minoriteter.
Af 2.f Nordfyns Gymnasiums – analyse:
Signe Hansen, Sophie Thomsen, Johanne Harboe og Cecilie Johansen
LGBT+-personer oplever ofte at blive fravalgt på arbejdsmarkedet på baggrund af deres seksuelle identitet. Derfor er der blevet fremsat et lovforslag til at modvirke dette problem. Loven indebærer et forbud mod forskelsbehandling på baggrund af individets seksuelle orientering med fokus på, at forbuddet gøres eksplicit. Der er hertil blevet indført en klageadgang til Ligebehandlingsnævnet, hvor personer kan indgive en klage, hvis de føler sig forskelsbehandlet på baggrund af deres seksuelle identitet. Der er dertil et samarbejde med Institut for menneskerettigheder, hvor de får fuldmagt til at rejse klagesager og lave analyser på området for at sikre loven bliver håndholdt.
Nye statistikker fra august 2023 viser, at 81% af LBGT+-personer stadigvæk oplever diskrimination på arbejdsmarkedet selv halvandet år efter lovens vedtagelse, ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation. Til dette udtaler Morten Skov Christiansen, fungerende formand for FH, at “alle skal kunne føle sig trygge og inkluderede på deres arbejdsplads, og ingen skal være i tvivl om, at vi i fagbevægelsen kæmper for et arbejdsmarked, der rummer alle regnbuens farver”. Det ses tydeligt, at Fagbevægelsens Hovedorganisation kæmper for at inkludere alle mennesker, inklusivt minoriteter, på arbejdsmarkedet. Alle skal have samme rettigheder, og ikke dømmes på baggrund af deres identitet. Dette formål lå bag lovforslaget, som formentlig kunne være startskuddet til det stigende fokus på minoriteters trivsel på arbejdsmarkedet.
Før lovens påvirkning
I forbindelse med Pride Copenhagen 2019 var minoriteters menneskerettigheder et populært diskussionsemne – især rettigheder på arbejdspladserne. Ligestillingsministeriet lavede en undersøgelse om LGBT+-personers trivsel på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser, at “arbejdslivet er langt fra ukompliceret for mange LGBT+-personer“. En stor gruppe LGBT+-personer føler nemlig ikke, at de kan være åbne omkring deres seksualitet på arbejdspladsen, hvilket er et stort problem. Der kan være mange grunde til, hvorfor LGBT+-personer ikke føler, at de kan være åbne omkring deres seksualitet. En undersøgelse foretaget af Epinion for LO, FTF og AC viser dog, at den største faktor på 47% har været, at det ikke føltes naturligt at fortælle sine kollegaer og chefer om deres seksuelle orientering. Den næststørste faktor på 36% var frygten og usikkerheden for omverdenens reaktioner.
Der er sidenhen vedtaget en lov, som havde til formål at komme disse problemer i forkøbet. Tilbage i oktober 2021 fremlagde Socialdemokratiet en lov for at beskytte minoriteterne. Trine Bramsen, ligestillingsordfører for Socialdemokratiet, udtaler: “Vores tanke bag var, at vi bliver nødt til at give LGBT+-personer en hjælpende hånd, for hvis vi skal have brudt de strukturer, der holder dem ude af samfundet og gør, at de har det sværere end andre, er vi nødt til at sørge for at arbejdsgiverne passer bedre på dem og har blik for at man altså godt kan være en glimrende ansat, og at man ikke har ret til at blive diskrimineret på baggrund af ens seksualitet eller andet”. Derfor valgte Socialdemokratiet at fremsætte lovforslaget, så minoriteterne kunne få den hjælp, de har brug for.
Socialdemokratiet var blandt de otte partier, der stemte for lovforslaget. I forbindelse med denne lov, udtaler Trine Bramsen, at det i den grad er et tiltag, der skulle have trådt i kraft noget før. Hun udtaler, at hun gradvist kan se, at forskelsbehandlingen på arbejdspladserne bliver mindre, men det er minimalt. “Det har på ingen måde den ønskede effekt”, lyder det igen fra Trine Bramsen. De har altså ikke opnået de ønskede resultater, som de håbede på. Forbedringen er så minimal, at det kræver tonsvis af tålmodighed og masser af tid. Men der er håb forude for et langt bedre arbejdsmarked, der skaber rummelighed for alle mennesker samt minoriteter.
Bagsiden af loven
Selvom flertallet var for lovforslaget, så var der tre partier som stemte imod lovforslaget. Disse partier var Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Et mønster er, at venstreorienterede – rød blok, var for lovforslaget, mens den blå blok var imod. Det kan forklares ved, at de blå partier går ind for individuel frihed med fokus på kompetencer – frem for ligestilling, hvilket er rød bloks fokus.
Derudover ses der også et klart mønster på arbejdspladserne. Blandt chefer i nogle virksomheder opleves der mangel på værktøjer til at skabe et omfavnende arbejdsmiljø, udtaler foreningen LGBT Danmark. Dette er en modstandsfaktor for at loven kan virke, da disse manglende værktøjer kan medføre, at LGBT+-personer ikke har mulighed for at trives på visse arbejdspladser.
Håb forude
Trine Bramsen vurderer, at det er vigtigt, at der er diversitet på arbejdspladsen blandt andet på tværs af køn, etnicitet og seksuel orientering, fordi “Al viden understøtter, at man får bedre beslutninger, når man har forskelligt tænkende mennesker”. Trine Bramsen siger, at man gerne vil undgå den såkaldte Rip, Rap og Rup-effekt, som indebærer, at man ikke får de bedste beslutninger ud af mennesker, der er ens, fordi en god beslutning kræver flere synspunkter. Dette argumenterer for, at personers seksuelle identitet ikke er altafgørende, og der ikke burde være en forskelsbehandling på baggrund af det.
Loven fra 2022 har til hensigt at bidrage til positiv udvikling på arbejdspladserne og give plads til minoriteterne. Disse mål vurderes ikke opfyldt endnu, men er blevet et større fokuspunkt blandt arbejdspladser, vurderer Trine Bramsen.