Rektor Kurt Eriksen på Nordfyns Gymnasium synes, at den nuværende fordelingsprocess fører til manglende mangfoldighed. (Foto: Maja Lemming)
Gymnasieelever bliver i dag fordelt på de danske gymnasier på baggrund af deres personlige prioriteringer og transporttiden mellem deres husstand og bestemte uddannelsesinstitutioner. Denne faktor kan skabe problemer med integration og generelt uddannelsesniveau, hvilket kan forhindre potentielle mønsterbrydere og gøre uligheden i samfundet større.
Johannes Nielson Gemal, Maja Victoria Lemming og Sara Lysemose Andersen
Efter flere politiske overvejelser om, hvordan fordelingen af elever på de forskellige gymnasier kan have betydning for deres fremtid, har det også meget at gøre med, hvem det er, der kommer ind. Er det elever, der har den samme baggrund, eller er det elever fra forskellige samfundsgrupper, der kommer på det samme gymnasium? Rektor for Nordfyns Gymnasium, Kurt René Eriksen, fortæller, hvordan Nordfyns Gymnasium hovedsageligt har elever fra samme etniske baggrund; “Det positive er jo, at de fleste ligner hinanden, men det negative er, at vi måske ikke oplever den mangfoldighed, som man ser andre steder. Nordfyns Gymnasium er et meget homogent gymnasium.” Kurt René Eriksen mener, at Nordfyns Gymnasium ikke har elever fra så mange forskellige baggrunde, men han siger heller ikke, at det er et problem. Hvad kan man mærke af forskel fra andre gymnasier, der har elever med anden etnisk baggrund?
Efter flere diskussioner om fordelingen af elever på bestemte gymnasier, er et forslag fra de røde partier i Folketinget blevet rullet tilbage. Forslaget lød på, at kommende gymnasieelever skulle fordeles ud fra forældres indkomst for at blande samfundsgrupper. Selvom forslaget ikke blev vedtaget, er ligningen ikke løst, og bestemte samfundsgrupper fastholdes fortsat i bestemte rammer. Det kan give bestemte elever et uønsket liv med fortsættelse i deres nuværende rammer.
Når man søger ungdomsuddannelser, har man mulighed for at sende flere prioriteter end kun én. I fordelingen af pladser vil der blive taget hensyn til den rækkefølge, man har prioriteret sine ansøgninger i, kommer det fra Børne- og Undervisningsministeriets Uddannelsesguide. Gymnasieelever mener, at prioriteringerne bør have en større indflydelse end transporttiden til uddannelsesinstitutionen. Det er klart, at de gymnasier hvor der er mange der søger ind, som f.eks. gymnasier, der har placering i en storby, er mere attraktive end et gymnasium, der ligger udenfor en bygrænse. Hvis et gymnasium har færre ansøgere end pladser, så får alle dem, der har haft det gymnasium som førsteprioritet, reserveret en plads. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er det ansøgernes prioritering i kombination med transporttiden, der er afgørende, hvis der er flere ansøgere end pladser. Man kan dog risikere ikke at få plads på det gymnasium, man har som anden prioritet, hvis pladserne dér er blevet fyldt op af førsteprioritetsansøgere. De får pladsen, fordi de har gymnasiet som førsteprioritet, selvom de har en længere transporttid.
Problemet ligger et sted mellem prioritering og transportafstand, da transportafstanden til den ønskede uddannelse spiller en større rolle end selve elevernes prioriteringer af uddannelserne. Det begrænser eleverne i forhold til uddannelsesmuligheder, og det forstærker den sociale ulighed blandt kommende gymnasieelever.
Prioritering har en indflydelse, men hvis man rigtig gerne vil ind på et gymnasium, men man har bopæl længere væk end andre, så bliver det prioriteret før egne ønsker.
Kulturforskelle bliver kun tydeligere af den nuværende elevfordeling, og dette mener Socialdemokratiets ligestillingsordfører, Trine Bramsen, svækker samfundet. Hun udtrykker, at det har stor betydning at møde jævnaldrende fra andre samfundsklasser og med andre forudsætninger end én selv; “Det tror jeg er vigtigt for at blive ved med at være et stærkt socialt samfund.”. Dertil mener hun, at hele processen med at blande befolkningsgrupper og sociale klasser skal starte en del tidligere, end når de unge går i gymnasiet. Hun nævner, hvordan det er et afgørende element i de unges opvækst: “Vi ved, at det der gør, om man kan flytte sig socialt fra det udgangspunkt, hvor man er født, er at man får nogle venner, som kommer fra nogle andre typer hjem.”
Børne- og Undervisningsministeriet har klare regler for fordelingsprocessen af kommende gymnasieelever; ”Vil fordelingsmekanismen forsøge at finde en plads på den uddannelse, som ansøgeren har som sin førsteprioritet, på et gymnasium, hvor vedkommende har kortest mulig transporttid inden for maksimalt 45 minutter.” Dette siger Børne- og Undervisningsministeriets regler om fordelinger af gymnasieelever på de forskellige uddannelser. Undervisningsministeriet beskriver transportfaktoren som betydning for fordelingen, men ikke som afgørende faktor.
. Brian Jul, som er rektor på Slotshaven Gymnasium i Holbæk, beskriver det nuværende fordelingsudgangspunkt med ironi, da elevernes optagelse ikke længere handler om prioriteringer, men et transport-udgangspunkt. “Unge mennesker, som ønsker at gå i gymnasiet, skal fordeles efter en cykelhastighedsalgoritme. Skal eleven så gå på et gymnasium, når der er medvind og et andet, hvis der er modvind? Det kunne man lidt satirisk spørge sig selv om.” Brian Jul mener, at den afgørende faktor for fordeling af gymnasieelever ligger hos transportfaktoren og ikke prioriteringer.