Tim Jensen, forsker i religion hos Syddansk universitet Foto: SDU
Af Sofie Meldgaard Andersen og Hannah Kirstine Sprogøe Bentzen
Helligtrekonger er netop overstået og er en tradition, der går længere tilbage end julen. Det er især en vigtig dag for katolikker og i modsætning til i Danmark, er det stadig en helligdag i Tyskland. At det ikke længere er en helligdag i Danmark, er blot én af de faktorer, som spiller ind, når Henrik Ledertoug, fhv. lektor og romersk katolik, mener, at han og andre religioner bliver overset af den danske stat: ”Det er ikke så meget min religion, men alle andre religioner end folkekirken, der bliver overset.”
Han er blot én af mange, som hver dag føler sig overset af den danske stat, på baggrund af sin religion.
Mange religiøse mennesker føler sig overset af den danske stat. Der er tilskud til den danske folkekirke både fra staten, men også fra alle danske statsborgere. Det kan spores helt tilbage til folkeskolen. Når politikerne sætter sig om bordet for at lave den nye religionsreform til folkeskolen, er præsten Kathrine Lilleør oftest til stede. Religionsfaget i folkeskolen er skabskristent udtaler forsker i religion, Tim Jensen. ”Præster, teologer og biskopper er med i råd, rådgivende- og besluttende udvalg i en grad, som ingen fra nogen af de andre religioner nogensinde har været.”
Tim Jensen forklarer, at der i folketinget er en generel holdning til at kristendommen skal fylde mest i religionsundervisningen, da vi har et land, der bygger på en kristen grundlov. Danskerne har været kristne siden år 965 ifølge jellingestenen, som anses som Danmarks dåbsattest.
Danmark har en statskirke, og det gør den luthersk evangeliske kirke til kulturarv. Tim Jensen, der selv er meldt ud af den danske folkekirke, understreger kraftigt, hvordan Danmark har religionsfrihed, men ikke religionslighed. For selvom man ifølge grundloven ikke skal betale kirkeskat, hvis man ikke er medlem af folkekirken, går der stadig en del af skatten fra alle danske statsborgere til at dække ca. 11% af folkekirkens udgifter. Det vil sige, at alle, der betaler skat i Danmark, er med til at støtte én bestemt trosretning. Staten giver hvert år mere end 1 milliard kroner i støtte til folkekirken i Danmark. De penge går bl.a. til præster og biskoppers løn og pension, da de er offentligt ansat.
Begrundelsen for denne ordning er, at folkekirken udfører arbejde, som staten ellers skulle gøre. Med bidraget til kirken er man også med til at vedligeholde kristen kulturarv, om man vil det eller ej. Selvom det direkte bidrag til folkekirken fra statens side kan virke favoriserende, får de anerkendte religioner i Danmark et indirekte bidrag. En ny lov, som trådte i kraft fra 2017, betyder, at anerkendte religioner ikke skal betale ejendomsskatter på kirker og kirkegårde. Dog er der ligeledes en række af landets kirker og kirkearealer, der er en del af folkekirken, som heller ikke skal betale ejendomsskat.
Folkekirken i Danmark får massiv støtte fra staten, både igennem skat, ejendoms- og kirkeskat, bliver de landet over også vedligeholdt igennem finansloven. Den støtte ses på ingen måde hos de andre trosretninger. Andre religiøse bygninger kan derfor kun blive vedligeholdt og drevet ved hjælp af donationer fra almindelige borgere. Henrik Ledertoug savner en økonomisk støtte fra staten til at vedligeholde deres kirke. ”Statens forhold til folkekirken er chauvinistisk i forhold til andre religioner”, siger han. Hans trossamfund er nødsaget til at modtage støtte fra Tyskland.
Det resulterer i, at der er nogle borgere, der ikke har mulighed for at udøve deres religion til fulde, fordi der ikke er penge til det. Hans ønske for en ideel religionslighed bygger på, at finansloven skal inkludere alle religiøse bygninger og ikke kun folkekirken, som det er lige nu.
Religion er subjektivt og for mange mennesker i Danmark måske bare en kulturarv eller tradition. For Christina, som til dagligt arbejder som konsulent i kristeligt forbund, betyder religion meget mere end traditioner. ”Jeg tror på, at alt det gode jeg ikke formår at gøre, og det dårlige jeg gør, har Jesus taget konsekvensen af”, fortæller hun optimistisk og fortæller videre, hvordan religion er med til at skabe et fællesskab mellem både venner og fremmede. Hun går ikke til daglig i en folkekirke, men i en fri menighed. Dog står hun inde for, at man bibeholder folkekirken, da den gør noget vigtigt. ”Det at tro får mig til at føle mig elsket. Selv de dage hvor jeg har svært ved selv at se det.” Christina betaler ikke selv kirkeskat, men skat til hendes frimenighed og ser det ikke som statens ansvar at finansiere det.
Tim Jensen fortæller, hvordan medierne har en forpligtelse til at formidle et godt budskab om Jesus og folkekirken, og man derfor kan se flere programmer på DR om den danske folkekirke og kristendommen. Ifølge Tim Jensen er den største skævhed herhjemme, den magt som medierne spiller i forhold til at fremme folkekirken.
Selvom staten går ind for religionsfrihed, mener han dog, at regeringen sender et tydeligt signal om, hvilken religion de støtter, når de hvert år i oktober mødes til en gudstjeneste. Ifølge ham er staten ikke ligesom Sverige, klar til at bryde båndet mellem stat og kirke.
Kirkeordfører for Liberal Alliance, Katrine Daugaard, udtaler, at det er LA’s politik at skille stat og kirke, men det ville kræve en grundlovsændring. Tim Jensen er enig i Katrine Daugaards vision om at splitte kirke og stat op og følge Sveriges eksempel, hvor trossamfund modtager støtte efter størrelse. I Danmark er det blevet et symbol at holde folkekirken som ”vores” religion, selvom flere religioner er repræsenteret, samtidig med flere danskere melder sig ud af den danske folkekirke. ”Jeg synes det er for meget, og jeg synes det er underligt, at vi andre skal belemres med det”, siger Tim Jensen, der også mener, at der helt enkelt er tale om nogle basale menneskerettighedskonventioner.