(Pixabay)
OL-2024 skydes i gang til sommer, og det starter endnu engang debatten om transkønnedes deltagelse i kvindekategorierne. Transkvinder har med deres biologiske køn en fysisk fordel, mener Pia Johansen fra Dansk Svømmeunion. LGBT+ Danmark mener noget andet.
Af Henrik Ploug, Johan Johnsen, Thorbjørn Christiansen og Andreas Nielsen, Vestfyns Gymnasium 2.c.
Hvis man slår transkønnethed op på sundhed.dk, står der, “der er en markant uoverensstemmelse mellem det køn, man fik tildelt ved fødslen, og det køn, man aktuelt oplever at være eller vil være.” I dag er der stor fokus på transkønnethed og deres rettigheder, men hvordan forholder verdenen sig til deres deltagelse?
Transkønnet elitesvømmer vækker opmærksomhed
Debatten blussede op i USA i 2022, da elitesvømmeren Lia Thomas, som har været igennem hormonbehandling og skiftet fra mand til kvinde, slog rekorder og vandt samtlige svømmestævner, hun deltog i på sit universitet. Hun gik igennem behandlingen, imens hun var på svømmeholdet for mænd, men valgte derefter at skifte til kvindeholdet. Det resulterede i, at hun fortsat havde næsten samme svømmetider, som da hun var mand, hvilket har skabt stor mediebevågenhed verden over. For er det fair, at en mandlig elitesvømmer kan skifte køn og svømme imod kvinder?
Hvor går grænsen?
Selvom den medieomtalte begivenhed med Lia Thomas foregik i 2022, fortsætter debatten i 2024. Det skyldes, at der i år afholdes den multinationale sportsbegivenhed, OL, i Paris, og endnu engang rejses spørgsmålet om, hvorvidt transkønnede må deltage i disciplinerne. I interesseorganisationen LGBT+Danmark ønsker man at inkludere transkønnede i de olympiske lege, fordi det er med til at skabe et inkluderende sportsmiljø, hvor alle er velkomne. Til dagbladet Information siger Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+ Danmark: “(…) Man finder sportsstjerner, man kan spejle sig i, og derfor er det vigtigt, at vi finder en måde, hvorpå de transpersoner, der er gode til en sport, kan deltage på eliteplan – hvis de har ambitioner om det.” Branner ser altså fordelene i transpersoners deltagelse.
Spørger man Pia Johansen, formand for Dansk Svømmeunion, er det straks anderledes. I et interview til TV2 udtaler hun, at hun ikke mener, at mænd skal konkurrere i en kvindesport: “(…) Når vi taler om elitesport, så er det vigtigt også at tage hensyn til den biologisk fødte kvinde (…).” Men hvor går grænsen egentlig, når vi snakker transkønnede og sport?
Fra politisk side er der ikke udsigt til at regulere reglerne til sportsbegivenhederne. Det er nemlig Den Internationale Olympiske Kommité, der tager stilling til netop det. Til gengæld synes ligestillingsordfører for Socialdemokratiet, Trine Bramsen, at debatten om transkønnede i sport, skal deles op i hhv. elitesportskonkurrencer og sport på amatørniveau. Hun mener, at en transkønnet skal kunne deltage i den lokale sportsklub og konkurrere på amatørniveau. Hun mener, at det sociale fællesskab er vigtigt, og at en transkønnet ikke skal tvinges til at være sammen med det køn de ikke kan identificere sig med.
Hvordan påvirkes OL 2024?
Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har i 2021 i en officiel udmelding i forhold til transkønnede udtalt, at de har sat en ramme for fairness, inklusion og for at formindske diskrimination på grund af kønsidentitet. Det er for at fremme et sikkert miljø for alle. Det betyder, at enhver atlet har ret til at dyrke sport uden at blive diskrimineret – det gælder både transkønnede, non-binære og alt derimellem. Komitéen anerkender, at det er op til den enkelte sportsgrens administration at afgøre, om en atlet har en større fordel overfor sine konkurrenter i forbindelse med sportsdisciplinerne. Desuden er det ikke muligt at skifte køn indenfor en tidsperiode på fire år.
I sommeren 2024 bliver der afholdt OL i Paris, og igen blusser debatten om transkønnedes deltagelse i sportsgrene op. Deres deltagelse skabte stor debat, da den transkønnede kvinde, Laurel Hubbard, deltog i OL i Tokyo i 2020. Laurel fik guld til VM kvalifikation 2020 i Rom i kvinders 87+kg i vægtløft. Hun fik stor mediebevågenhed, fordi hun var meget større end de andre kvinder. Den store debat handler om, hvorvidt transkvinder har et for højt testosteronniveau i forhold til biologiske kvinder, til at kunne deltage i sport på eliteniveau.
Sundhed.dk skriver, at en gennemsnitlig mand i alderen 20-30 år har et testosteron niveau på 11-34 nanomol per liter, mens kvinder med alderen fra 20-30 år har en på omkring 0,3 til 3,0 nanomol per liter. Det svarer til en dreng på 7-13 år. Hvis du skal deltage i de olympiske lege, som transkønnede kvinde, skal du have et nanomol per liter på under 10 i 12 måneder – det er stadig en stor forskel på mængden af testosteron hos en transkønnet kvinde kontra en biologisk født kvinde. Spørgsmålet er, om man skal oprette en kategori der kun er for transkønnet, eller om de skal deltage i deres biologiske kønskategori.
Verdenen er under konstant forandring og der er sket meget siden sidste OL i forhold til køn og identitet. Vi lever i en verden, hvor wokeness dominerer og hvor en progressiv tankegang er nødvendig. Det er derfor vigtigt at være inkluderende, men samtidigt være retfærdig. Det er svært at drage en konklusion på emnet, og det lader til, at der fortsat kommer til at være snak om ligestilling i sportsverdenen. I første omgang må sportsentusiaster på tværs af landegrænser se med til sommer, når OL i Paris bliver skudt i gang.