Af Anna, Kida og Charlotte – NEXT Mediegym.
Det bedste Asger ved er at spille i band. Han er rimelig ny på trommerne, men det er allerede en af hans store hobbyer, specielt når han gør det med vennerne. På FGU kan man frit låne nøglerne til musiklokalet, hvor han kan fordybe sig og finde ro, mens han jammer til sin yndlingsmusik og slår på stortrommen. Asger Poulsen har ikke lige så nemt ved at fordybe sig i skolen, fordi han har ordblindhed og ADHD. Her har FGU været en hjælp, fordi de forstår ham og kan hjælpe ham. Det kunne gymnasiet ikke, grundet viden- og ressourcemangel.
Musik i ørene, et ben der tripper, og et fokus som konstant skifter, er noget Asger oplevede under hele sin skolegang. Han var fraværende, hvilket mange lærere ikke var glad for. “Du forstyrrer, du larmer, du koncentrerer dig ikke” fik han ofte fortalt af lærerne. Asger fortæller, at han følte, de var efter ham, fordi han netop havde kropsuro og fokusbesvær. “Jeg følte, de gik efter mig, fordi jeg ikke var helt til stede i deres timer, men når jeg så sagde noget, ville de skyde mig ned”.
Ligestillingsordfører, Trine Bramsen, mener, at der er for lidt opmærksomhed på børn, allerede fra børnehaven, hvilket er skyld i at mange bliver stemplet som blot uopmærksomme eller problembørn. Trine Bramsen siger: “Jeg vil helst starte det endnu tidligere, og det er jo i børnehaven eller tidlige skoleår. Der er nogle diagnoser, der slår hårdere igennem, og derfor er der også nogle særlige opmærksomhedsperioder.”
Bogstaverne hopper på kryds og tværs, og ord er svære at danne. Ordblindhed samt ADHD stopper Asger fra at lære den basale viden, som samfundet mener er nødvendigt for hans fremtid. Lærerne vendte kinden til Asgers dengang udiagnosticerede ADHD og fokuserede i stedet for kun på dysleksi.
Det er svært at være ligestillet med de andre elever, når vejen til en simpel opgave er lang og uoverskuelig for Asger. Hans ADHD gør det svært for ham at huske, og han skal derfor have forklaret en opgave flere gange. ”Jeg har brug for flere pauser” fortæller han, da han netop har svært ved at fokusere. Men Asger fik ingen ekstra hjælp, hvilket gjorde hans kamp længere end hans klassekammeraters. Overskuddet til at sidde fokuseret og lave lektier eksisterede ikke hos Asger, ”De havde lettere ved at lave lektier både i timerne og derhjemme, hvor det var fuldstændig umuligt for mig at overskue”.
Dette har gjort, at han er blevet forsømt og ikke har fået de rigtige ressourcer. ”Jeg føler ikke, at mine lærere gennem folkeskolen har haft den rigtige opmærksomhed på mig, derfor blev jeg selv nødt til at gøre noget”. Han måtte tage sagen i egen hånd og endte først med at blive udredt i gymnasiet. I dag tager han ADHD-medicin som en del af sin daglige rutine, hvilket lægger uroen til side.
Han er voksen nu, og der er derfor ikke meget hjælp at hente. Alligevel gør han, hvad han kan for frit at kunne hygge sig med musik og bruge tiden på at øge mulighederne både for ham selv nu og i fremtiden.